TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

HX700 er Panasonics første Android-TV

Panasonic starter udrulningen af deres første Android-TV til november!

Af / 23/09/2020 - 14:39
HX700 er Panasonics første Android-TV

Mens konkurrenter som Sony og Philips har valgt Google og deres Android TV-platform, har Panasonic trofast holdt fast i deres egen smart-TV-platform. Det oprindelig Firefox-baserede system My Home Screen har været en naturlig ledsager til Panasonic-TV’er i mange år. Men nu er det måske ved at ændre sig.

Panasonic har i hvert fald allerede lanceret deres første TV med Android på enkelte markeder, og snart kommer den nye HX700-serie til Norden.

https://youtu.be/Or11fiukEXI

 

Første Panasonic-TV med Android

Panasonic vil gerne have fuld kontrol over TV-oplevelsen fra A til Z, og vores erfaring fra de nylige tests af HZ1000 og HZ2000 (som i øvrigt har ekstremt god billedkvalitet) er, at brugerfladen My Home Screen 5.0 fungerer glimrende i det daglige. Samtidig mangler der dog lidt på app-fronten, hvor f.eks. en højaktuel streaming-tjeneste som Disney+ glimrer ved sit fravær.

Annonce

Læs også TEST: Panasonic TX-65HZ1000E Vi har testet Panasonics nye OLED-TV med “Filmmaker Mode”.

At holde systemet opdateret til enhver tid er utvivlsomt ressourcekrævende, og mange har nok spekuleret på, hvornår Panasonic ville falde for Google og deres Android-fristelser.

Som sagt, så gjort: Med introduktionen af den nye HX700-serie med Android 9.0 får Panasonic adgang til Googles brede univers af apps og tjenester, inklusive regelmæssige opdateringer.

Med i købet får man også indbygget Chromecast, der gør det lettere at styre TV’et og dele indhold via mobilen. Fjernbetjeningen skal være Bluetooth-baseret og have indbygget mikrofon til Google Assistant.

p2 2
Panasonic HX700. (Foto: Panasonic)

På billedsiden er HX700-serien relativt almindelige 4K LCD-skærme med kant-LED-belysning, men de udmærker sig bl.a. ved understøttelse af Dolby Vision HDR-formatet, som sikrer, at moderne videoindhold kan ses fra sin bedste side.

Det bliver altså det første Panasonic-TV med Android og indtil videre også det eneste. Årets andre modeller vil fortsat have My Home Screen om bord. Panasonic har heller ikke sagt noget om, at de vil skrinlægge deres egen platform, men introduktionen af Android på HX700 kan i hvert fald tolkes som, at de “dypper tåen” i Googles farvand. Måske får vi flere Panasonic-modeller med Android at se næste år?

Pris og tilgængelighed

Den nye HX700-serie kommer i 43, 50, 55 og 65 tommers skærmstørrelser og forventes ude hos de nordiske forhandlere i begyndelsen af november.

Vejledende priser:

TX-65HX702/712E: 9.299 kr.
TX-55HX702/712E: 6.499 kr.
TX-50HX702/712E: 5.499 kr.
TX-43HX702/712E: 4.799 kr.

Som man kan se i videoen herunder, er Panasonic HX700 allerede landet i Indien!

https://youtu.be/wOjc_sqrTKM

 

(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD Tilbud - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Bedste TV til Formel 1 2025

Sony lancerer ny TV-teknologi med fantastiske farver

TCL bliver officiel OL-partner

Nu kan dit LG-TV få "Ambilight"

Samsung er stadig størst i TV-branchen

Nyt TV til vinterens sportsudsendelser

Sådan bliver det nye flagskibs-TV fra Philips

Ny generation af Meta OLED-TV'er med Ambilight

Rekordbilligt MicroLED-TV

TCL: Snart kan du føre en samtale med dit TV

Disney har glædelig nyhed til Samsung-TV-ejere

Her er LG's nye OLED-panel