TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

IFA 2022: Philips lancerer nye OLED og Mini-LED fjernsyn

Topmodellerne OLED+937, OLED+907 og PM9507 lover gnistrende god billedkvalitet – med Ambilight-lys og lyd fra Bowers & Wilkins.

Af / 31/08/2022 - 12:56
IFA 2022: Philips lancerer nye OLED og Mini-LED fjernsyn

Philips er ikke til stede på selve IFA-messen i år, men benytter stadig lejligheden til at holde en separat præsentation i Berlin, hvor de viser kommende produkter frem til efteråret 2022. Blandt de nye varer er en trio af fjernsynsmodeller, der har et bred vifte af lækkerier at prale af – inklusive Ambilight-belysning og Android-brugergrænseflade. Philips lod slippe et par små “dryp” af info om disse tidligere på året, men nu er de officielle!

Philips OLED937 RFT 65 RGB copy
Philips OLED+937. Foto: Philips

Philips OLED+937 (55”, 65”, 77”)

Helt i toppen af ​​Philips-sortimentet finder vi det nye flagskib OLED+937, efterfølgeren til OLED+936, som Lyd & Billede tidligere har testet med gode resultater.

Den nye model har mange ligheder med sin forgænger, men er blevet opgraderet med det nyeste “EX” OLED-panel fra LG Display som klarer en lysstyrke på op til 1300 nits. Den har en ny videoprocessor (P5 AI 6. gen) og kommer nu i skærmstørrelser op til 77 tommer. OLED+937 bruger også en mere avanceret version af Philips Ambilight-belysning, som følger handlingen på skærmen mere præcist end tidligere generationer.

Læs også Nyhed: Smugkig på Philips OLED+ 907 og OLED+ 937 Topmodellerne fra Philips ventes til efteråret – med lyd fra Bowers & Wilkins.

Den integrerede soundbar fra Bowers & Wilkins har også fået en opgradering i form af sidemonterede højttalerenheder, som øger kanalkonfigurationen til 5.1.2. Udgangseffekten er også steget til 95 watt. Ud fra erfaringerne med forgængeren kan vi nok forvente saftig lyd!

Philips OLED907 BOWERS WILKINS Feature RGB
Philips OLED+907. Foto: Philips

Philips OLED+907 (55”, 65”)

Udover flagskibsmodellen OLED+937 lancerer Philips desuden en ny lillebror kaldet OLED+907. Dette er teknisk set en arvtager til det ældre OLED+903, som i sin tid var den første Philips-skærm med lyd fra Bowers & Wilkins.

Annonce

Her er højttalerne integreret i selve TV’et for at give et mere diskret og kompakt udseende. Selv da har B&W formået at integrere et 3.1 lydsystem med 6 højttalere og 80W udgangseffekt.

Læs også Top 10: Vælg det rigtige TV Nyt TV til jul? Her finder du de 10 bedste TV-modeller lige nu.

Billedpanelet er også her af bedste kvalitet: OLED EX med op til 1300 nits lysstyrke, som fås i enten 55 eller 65 tommer skærmstørrelse. OLED+907 har desuden tresidet Ambilight-omgivelseslys af typen “Next Generation”.

Philips 9507 55 65 75 F1
Philips 9507. Foto: Philips

Philips PML9507 (55”, 65”, 75”)

Selvom Philips stadig anser OLED for at være den overlegne billedteknologi, udvider de også deres sortiment med et nyt og avanceret MiniLED LCD TV.

Modellen hedder PM9507 og fås i 55, 65 og 75 tommer. Den bruger et 4K/120 hz VA LCD-panel med MiniLED-baggrundsbelysning for den bedst mulige kontrast. Den maksimale lysstyrke påstås at være hele 1500 nits.

PML9507 kan også prale af firesidet Ambilight-belysning, og det hele styres af virksomhedens bedste videoprocessor, nemlig 6. generation af P5 AI.

Philips OLED937 65 Aurora LIFESTYLE 03 RGB
Ny standby-modus: Ambilight Aurora. Foto: Philips

Ambilight Aurora: Ny standby-tilstand

Philips introducerer også en ny funktion, der udnytter Ambilight-lyset, når selve TV’et er i pausetilstand. Skærmen kan så vise udvalgte billeder og videosekvenser i kombination med Ambilight, og bidrage med atmosfærisk lys og lyd i baggrunden.

Priser og tilgængelighed

Philips OLED+937, OLED+907 og PML9507 vil være tilgængelige i efteråret 2022. Artiklen vil blive opdateret med priserne, når disse er klar.

Audun Hage
(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD Tilbud - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Sony lancerer ny TV-teknologi med fantastiske farver

TCL bliver officiel OL-partner

Nu kan dit LG-TV få "Ambilight"

Samsung er stadig størst i TV-branchen

Nyt TV til vinterens sportsudsendelser

Sådan bliver det nye flagskibs-TV fra Philips

Ny generation af Meta OLED-TV'er med Ambilight

Rekordbilligt MicroLED-TV

TCL: Snart kan du føre en samtale med dit TV

Disney har glædelig nyhed til Samsung-TV-ejere

Her er LG's nye OLED-panel

Hisense, Samsung og TCL satser på LCD-TV'er med "RGB-baggrundsbelysning"