Selv om Norge ikke kvalificerede sig til EM i fodbold (og ikke har gjort det siden år 2000), så gjorde Torbjørn Berg fra Skien i det sydøstlige Norge det samme som mange andre op til store sportsbegivenheden: Han købte sig et helt nyt Samsung storskærms-TV for at kunne se kampene fra EM i fodbold.
Handlen blev indgået i begyndelsen af juni, men den gode nordmand nøjedes ikke med et 75- eller 85-tommer – han gik efter et 98-tommer Q80C, som er et af de største TV, Samsung kan levere.
“EM i fodbold, OL og masser af sport på TV. Jeg slog til på et godt tilbud og glædede mig til at se det på en stor skærm. Det er også meget regnfuldt og vådt i Norge i øjeblikket, så man tilbringer alligevel meget tid indendørs,” siger Torbjørn Berg til det norske forbrugersite DinSide.
Samsung-TV’et blev smadret
Samsung TQ98Q80C kostede oprindeligt hvad der svarer til godt 50.000 danske kroner, da det blev lanceret i 2023, men i starten af juni var det på supertilbud og kunne købes for omkring det halve, da Torbjørn Berg slog til. Det er i øvrigt et TV, som vi hos Lyd & Billede har testet med gode resultater.
Glæden blev kortvarig
Uheldet skete, da Berg og hans to hjælpere bar det 2,2 meter brede og 70 kilo tunge TV ind i stuen.
“Det vippede lidt og gled derefter ud af den ene mands hænder, ramte en skarp bordkant, og det var alt, hvad der skulle til,” har Berg forklaret til en lokal avis, der rapporterede om sagen.
Den 72-årige fra Skien fortalte den lokale avis, at sagen havde gjort ham helt udmattet.
Jeg satte mig ned i stolen og sagde ikke noget. Jeg tror heller ikke, jeg sov den første nat. Det var noget lort, og det irriterede mig virkelig, for sådan noget burde ikke kunne ske, når tre mænd sætter et TV op,” siger han.
Når et LCD-TV udsættes for sådanne eksterne belastninger, kan det skærmglas, der beskytter billedpanelet, revne og føre til yderligere indre skader, som det skete i dette tilfælde. LCD-skærmen kan udvikle en farvefejl og få problemer med at vise sammenhængende billeder.
Som man kan se på billederne, er der en tydelig stribe i midten af billedpanelet der gør at det er helt ubrugeligt. Og for at føje spot til skade, så er det nu ikke længere på tilbud.
Pas på når du kommer over 75 tommer
Normalt burde det ikke være et problem at installere et almindeligt 55- eller 65-tommers TV for 1-2 personer. Men når det drejer sig om store skærme fra 75 tommer og opefter, kan det være en god idé at tage nogle forholdsregler.
For eksempel kan det faktisk være en overvejelse værd at få TV’et leveret og installeret. Leverandøren tager risikoen, arbejdet bliver forhåbentlig udført af kvalificerede folk, og du undgår uheld som dette.
Mange butikker tilbyder også en ekstra “ulykkesforsikring” mod potentielle skader som denne. Det kan være værd at overveje, hvis du beslutter dig for at tage sagen – eller rettere skærmen – i egen hånd.
1 kommentar til “Kæmpe Samsung-TV smadret før EM-kampene”
Skriv din kommentar
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
I skriver, at Norge ikke har været kvalificeret til EM siden 2016. Nu er dette jo ikke et sports-site, men i ånden af sund konkurrence med vores broder-/søsterland Norge finder jeg anledning til at bemærke, at Norge ikke har været kvalificeret til en EM-slutrunde siden 2000 🙂
Mvh.
Dennis