Følg Lyd & Billede på Twitter Følg @gotschalk og Instagram
LG startede TV-året 2015 med at lancere 5 nye modelserier med OLED. Nu de nye modeller, der blev vist for første gang under CES i Las Vegas, snart ved at blive rullet ud på det globale marked. I den forbindelse har vi nu også fået at vide, hvad de vil koste her i landet!
OLED med 4K-opløsning
Fælles for alle de nye OLED-modeller er 4K-opløsning (3.840 x 2.160), ægte 10 bit billedpanel med TruHD Imaging og Color Prime farveteknik, som giver mulighed for støtte for HDR-billedmateriale. LG-skærmene kommer i øvrigt med LG’s nyudviklede WebOS-operativsystem og en forbedret Magic Remote pegefjernbetjening.
Topmodellen 77EG990V er et 77″ OLED-TV med 4K-opløsning. Og vel at mærk et meget eksotisk, fleksibelt OLED-TV, med motoriseret billedpanel, der kan skifte mellem flad og buet form. Dette er en “statement-model”, som LG nok primært har udviklet for at demonstrere mulighederne for OLED. Med en vejledende pris på 309.999 kroner bliver det næppe nogen storsælger i første omgang. En billigere version uden motorisering, kaldet 77EC980V, skulle koste 229.999 kroner.
65EF980V er, som navnet antyder, et fladt 65″ OLED-TV med 4K-opløsning. Denne model har et ekstra overdådigt lydsystem i form af en særskilt soundbar (lavet i samarbejde med Harman/Kardon) monteret under skærmen. Vejledende pris på 65EF980V bliver 77.999 kroner.
55/65EG960V er buede OLED-skærme med 4K-opløsning, som fås i 55″ og 65″ format. Vejledende priser er 66.999 kroner for 65EG60V og 37.999 kroner for 55EG960V.
55/65EF950V er henholdsvis 55″ og 65″ OLED-skærme i fladt format. En 65″ flad OLED med 4K-opløsning vil sandsynligvis være en drøm for mange billedentusiaster, men prisen er ganske ublu endnu: 55EF950V får en vejl. prisen på 37.999 kroner, mens 65EF950V få skal koste 66.999 kroner.
Som man kan se, der er et enormt spring i pris mellem 55″ og 65″ modeller (for slet ikke at nævne 77″). Men en en 65-tommer har et 40% større billedområde, hvilket er en fordel, når du ønsker at udnytte de ekstra detaljer, 4K-formatet har at tilbyde.
Alle priserne er vejledende priser fra producenten. Markedspriserne bliver sandsynligvis lavere i takt med at udbudet øges. LG’s første OLED-tv kostede omkring 70.000 kroner ved lanceringen, men prisen sank til under det halve i løbet af et års tid.
Forsinket levering til Norden
LG Display har investeret kraftigt i nye fabrikker for at øge produktionskapaciteten for OLED-tv paneler, men stødte på forsinkelser og uforudsete begivenheder. Produktionen i Sydkorea blev midlertidigt lukket efter en alvorlig ulykke i januar. LG har siden været tvunget til at prioritere de største markeder i de første forsendelser af de nye modelserier. Derfor kan det godt ende med at blive efterår, før vi ser de første 4K OLED-skærme i butikshylderne herhjemme.
De første eksemplarer ser dog allerede ud til at være tilgængelige via netbutikken Amazon.com, så der er håb!
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer