Da lyden i de allerfleste tv er lige til at tude over, er der meget at hente i at koble tossekassen til et eksternt lydsystem. Den enkleste løsning har hidtil været en soundbar (eller en “lydplanke” som nordmændene så smukt siger). Nu kommer der imidlertid et alternativ med mere dybde. Et alternativ, som man passende kunne kalde en lydsokkel.
Forskellen på soundbar og en lydsokkel er, at en soundbar er flad, og helst skal monteres på væggen, under et vægmonteret TV. Lydsoklen er derimod dyb, og den er beregnet til at blive brugt som underlag for et stående tv. Har du tv’et stående på en bænk, kan en soundbar blive problematisk, fordi den kan komme til at dække for både underkanten af bildet og den infrarøde modtager til fjernbetjeningen. Da lydsoklen placeres under selve tv’et, kommer den aldrig i vejen. Lydsoklen er også rummelig nok til at have plads til en indbygget subwoofer, som du derfor slipper for at have stående på gulvet. Der er ikke mange højttalere af denne type på markeder endnu, men vi har dog tidligere testet Bose Solo, som også bør kaldes en lydsokkel.
Syv højttalere simulerer surroundlyd
Onkyo LS-T10 har integreret dekoding af surroundlydformater, samt al nødvendig forstærkning. Der er hele syv høyttalerenheder i boksen: Fire på fronten klarer den direkte lyd, en på hver side gør lydbilledet bredere og giver en simuleret surroundeffekt, og den dybe bas leveres af en subwoofer i bunden.
Onkyo anvender et system, som de kalderAuraSphere lydprocessering til at simulere 3D-lyd. Der er desuden diverse effekter, beregnet til henholdsvis filmlyd, musik og nyheder.
Indgange
Lydsoklen LS-T10 har både optisk og koaksial digitalindgang, samt en analog stereoindgang (med RCA phonostik) for tilkobling af tv og andet udstyr. Der er ingen HDMI-indgang her, så tv’et skal helst være forsynet med optisk digtialudgang.
LS-T10 har desuden indebygget Bluetooth-modtager, for trådløs streaming fra smartphone, tablet, computer eller andet udstyr med Bluetooth. Der er også en USB-indgang til afspilning af musik fra USB-nøgle eller ekstern harddisk.
Onkyo lover enkel installation og brugervenlighed. Sæt kablerne i, og enheden opdaterer sig automatisk, så den kan styres fra tv’ets fjernbetjening. Der medfølger også en egen fjernbetjening.
Vejledende pris er knap 4.000 kroner.
Mål (B x H x D): 70 x 10,5 x 35 cm
Vægt: 8,7 kg
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer