Apple havde som sædvanlig mange nyheder at dele i San Francisco. Men en af de nyheder, som chefen selv, Tim Cook, syntes ekstra begejstret for, var den nye Apple TV. Vi skal godt nok ikke sætte næsen op efter et nyt og komplet fjernsyn med Apple-logo. I stedet er man mere optaget af at levere en enkel måde at gøre vores eksisterende tv smartere.
“Fremtiden for tv er apps,” sagde Tim Cook, og påpegede, at meget af den underholdning, som vi ser nu, kommer via applikationer som Netflix og HBO, samt separate apps fra tv-selskaber og tv-kanaler. Et moderne TV skal være interaktivt og tilbyde en positiv brugeroplevelse, der binder alt dette indhold sammen. Det kræver en ny platform.
Den nye Apple tv er en kraftfuld enhed baseret på det nye styresystem TV OS, som er i familie med iOS-platformen fra mobil og tablet. Dette vil gøre det muligt for app-udviklere at tilbyde kompatible applikationer til både mobil og tv.
Apple har i velkendt stil lavet en aftale med Netflix, HBO, Hulu og mange andre indholdsleverandører, der har skabt skræddersyede applikationer til Apple TV. Egne sportsapplikationer fra amerikanske giganter som Major League Baseball og National Hockey League er også på vej, og vil tilbyde levende såvel som catchup-baseret sportsindhold. Apple TV fungerer naturligvis også sammen med Apple Music, som gør den til en effektiv musikafspiller i stuen.
Spil ser også ud til at blive en vigtig del af Apple TV. En række spiludviklere har allerede haft adgang til TV OS. Apple havde inviteret nogle af disse op på scenen for at vise deres nyeste titler på tv-skærmen. Men hvordan styrer man så det hele? Her kommer den nye fjernbetjening ind i billedet.
Nye touch-fjernbetjening
Den nye Apple TV-fjernbetjening har indbygget gyrosensor og accelerometer a la Nintendo Wii, samt trykfølsom touchpad, der forenkler navigationen på skærmen. Det tillader også mere avancerede manøvrer, som swiping og “slashing” i spil.
Fjernbetjeningen leveres også med Siri: Den velkendte stemmevejledning, som vi kender fra iPhone, ser ud til at blive en vigtig del af Apple TV. Søgefunktionen vil gøre det lettere at finde noget POI på TV-skærmen. Bed om god action, og Siri vil søge i alle tilgængelige tjenester, såsom Netflix, HBO og dit eget iTunes-bibliotek efter bud i forskellige genrer. Smart! Det bliver interessant at se, om og hvornår søgningen bliver tilgængelig på dansk!
Ikke Ultra-HD
Den nye Apple TV boks er opadtil begrænset til Full HD-opløsning, men er ikke desto mindre en stærk enhed med 64-bit A8-processor, Wi-Fi/ethernet og HDMI-udgang, som klarer 1080p/60 fps. Fjernbetjeningen kan styre tv’ets tænd/sluk-knap og volumen via HDMI CEC, og den oplades via Lightning-porten, ligesom iPhone.
Den nye Apple TV kommer i to versioner med henholdsvis 32 og 64 gigabytes indbygget flash-hukommelse, til henholdsvis 149$ og 199 $. Den fås i 80 lande inden oktober, og i 100 lande inden året er omme. Det nye TV OS er til rådighed for udviklere nu.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer