Google og Elgiganten kan onsdag meddele, at Chromecast, den lille medieafspiller, som gør det muligt at få indhold fra nettet direkte over på dit TV via streaming (på næsten samme måde som via Apples AirPlay), snart kommer til Danmark.
Chromecast, som du kan sætte til alle TV’er der har en HDMI-indgang, bruges enkelt ved hjælp af din Android-baserede smartphone eller tablet – eller din bærbare PC.
Med din Chromecast får du blandt andet adgang til indhold fra Netflix og YouTube. I tillæg vil Google i tiden fremover lancere en række applikationer og tjenester.
– Chromecast er den enkleste måde at få dit yndlingsindhold fra internettet til TV’et på. Det skal være enkelt for alle at kunne se sine favoritter på TV’et uanset hvor man er, og vi har nu den glæde at lancere Chromecast i en række lande over hele verden, siger Mario Queiroz, produktdirektør hos Google.
Chromecast vil i første omgang kun være tilgængelig for salg på nettet, blandt andet på Elgiganten.dk, og vil være på plads i Elgiganten-butikker i første halvdel af april i år. Produktet koster 270 kroner.
Vi er klar med en anmeldelse af Chromecast her på lydogbillede.dk i løbet af næste uge.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer