LG vil ikke kun være kendt for TV- og lydprodukter. Den seneste tid har de også fokuseret på smarte hvidevarer af den mere eksklusive slags. For at kaste ekstra glans over disse produkter har de samlet deres mest eksklusive TV’er og hvidevarer under varemærket LG Signature.
Ved en live-streamet pressekonference i dag præsenterede LG to meget forskellige produkter: Ud over et nyt vinkabinet fik vi også et glimt af deres nye Signature OLED ZX, et 8K OLED-TV i Signature-serien.
LG Signature Wine Cellar
Det nye vinskab LG Signature Wine Cellar har tre zoner, som kan justeres individuelt til mellem 5 og 18 grader. Dermed kan man få den perfekte temperatur til sine drikkevarer, hvad enten man opbevarer rødvin, hvidvin eller champagne.
Døren har tredobbelt glas for at beskytte mod UV-stråling. Med den såkaldte InstaView-funktion kan man gøre glasdøren gennemsigtig ved at banke på den, så man kan se sin vinindsamling uden at åbne døren. LG Signature Wine Cellar er også koblet til Wi-Fi, så det kan styres via mobilen.
LG Signature OLED ZX: 8K-TV med galleridesign
Blandt nyhederne på TV-fronten finder vi et helt nyt OLED-TV i high-end-klassen. Nærmere bestemt LG’s nye flagskibsmodel Signatur OLED ZX.
LG lancerede deres første 8K OLED-TV’er sidste år, og vi har stadig den heftige billedkvalitet i frisk erindring. Kombinationen af OLED-kontrast og skarpheden fra et ægte 8K-panel gav en billedoplevelse, som vi sent vil glemme.
Årets model er frisket op med nye funktioner og nyt design. Nyt for 2020-generationen er også, at LG nu tilbyder et 77 tommers 8K OLED-TV ud over den 88 tommers størrelse, vi allerede kender. 88-tommeren LG OLED88ZX9 kommer som før med en matchende fod i børstet metal-look.
77-tommeren OLED77ZX9 udmærker sig derimod med en slankere formfaktor og mulighed for at hænge TV’et tæt ind til væggen. Vægbeslag og tilslutninger er indfældet i lommer på bagsiden, så der i praksis er meget lidt afstand mellem væg og TV. Det er et koncept, som vi allerede kender fra 4K-modellen OLED GX med Gallery-design.
LG OLED ZX byder på kendte LG-finesser som premium Magic Remote og stemmesøgning. Nye tjenester som Disney+ og Apple TV er selvfølgelig om bord. LG Signature ZX Smart OLED TV er desuden udstyret med HDMI 2.1, som gør det klar til den næste generation af spilkonsoller, der kommer til vinter. LG Nordic bekræfter også, at ZX understøtter streaming fra YouTube i 8K-opløsning!
Priser og tilgængelighed
Vinskabet LG Signature Wine Cellar koster 59.999 kroner, mens OLED77ZX9 står til 149.990 kroner. Hvilket er hele tre gange så meget som det lige så store OLED77GX med 4K-opløsning! 88 tommers versionen OLED88ZX9 står til intet mindre end 249.990 kroner. 8K-OLED koster med andre ord stadig spidsen af en jetjager!
Vinskabet er tilgængeligt nu, mens OLED-TV’erne kommer i løbet af efteråret/vinteren.
https://youtu.be/G2ogOB42aGo
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer