TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Nye TV’er fra TCL: Bedre – og meget større

At der kommer nye Mini-LED- og QLED-modeller fra TCL, er ikke nogen stor overraskelse. Hvad der derimod er stort, er den nye 98-tommer!

Af / 12/04/2022 - 19:51
Nye TV’er fra TCL: Bedre – og meget større

TCL havde en stor præsentation på TV-fronten i dag. Den kinesiske producent har netop løftet sløret for fire nye modelserier – C93, C83, C73 og C63 – alle med 4K-opløsning og HDR.

Topmodellerne C83 og C93 er 3. generations Mini-LED-TV’er med QLED-farver, der tager en mere avanceret skærmteknologi i brug, som TCL lover skal give endnu bedre billedkvalitet. Derudover lanceres der flere skærmstørrelser, hvor det største TV nu går helt op til 98 tommer!

TCL 50 55 65 C63 2 scaled 1
TCL C63-serien understøtter 120 Hz. (Foto: TCL)

Google TV

Alle C-serierne har Google TV indbygget. En smart-TV brugerflade, som vi er blevet mere og mere komfortable med, og som understøtter de fleste af de apps og tjenester, man har brug for til sit TV. TV’erne kan også stemmestyres, f.eks. i situationer, hvor det bliver lige lovlig mange operationer med fjernbetjeningen.

Læs også Godt til det meste Med TCL C725 får du et flot billede og god lyd til en fornuftig pris.

Bedre kontrast

Med de nye C-serier satser TCL på større kontrast, endnu højere lysstyrke og desuden reduceret halo-effekt. Det er en almindelig udfordring for LCD-paneler, hvor områder med høj kontrast kan få tågede konturer.

Med de mindre Mini-LED’s er der plads til endnu flere dimming-zoner, hvilket reducerer denne svaghed. Det er noget, TCL skal have forbedret yderligere i forhold til den tidligere generation.

Annonce
TCL C73 lifestyle
Der er sørget for gamerne med de nye C-serier fra TCL. Her C73 i 65 tommer. (Foto: TCL)

TCL har tænkt på gaming

Gaming er også i fokus på de nye modeller, som understøtter opdateringsfrekvenser op til 144 Hz (120 Hz for C63) – noget, gamere med garanti vil sætte pris på. Variabel opdateringsfrekvens (VRR), der understøttes fra C73-serien og opad, minimerer risikoen for tearing eller “skærmrivning”, hvor hurtige bevægelser kan give rykkende, hakkende billeder.

Responstiden er selvfølgelig også vigtig til gaming, og her byder C63-serien på automatisk lav forsinkelse, eller ALLM (Auto Low Latency Mode). Det betyder, at TV’et automatisk registrerer, at det skal bruges til spil, og skifter til den billedindstilling med den laveste forsinkelse på HDMI-indgangen. Det betyder også, at al unødvendig billedprocessering deaktiveres til fordel for hurtigere responstid.

Fra C73-serien og opad får man såkaldt Game Master Pro, som giver både ALLM og VRR i såvel 120 Hz som 144 Hz, og desuden har alle spilrelaterede billedindstillinger samlet ét sted, på en separat Game Bar.

Desuden understøtter TV’erne FreeSync Premium, som bl.a. kompenserer for tabte billedrammer i spil. Low Framerate Compensation (LFC) skal gentage enkelte billedrammer for at udfylde hullerne, hvis grafikkortet indimellem ikke kan følge med spillets hurtige frekvens. Det skal give en mere jævn spiloplevelse.

TCL 65 75 C93 BACK scaled 1
TCL C93-serien har Onkyo-højttalere med separate Dolby Atmos-tophøjttalere. (Foto: TCL)

Onkyo-lyd og Dolby Atmos

TCL anerkender også, at en god TV-oplevelse kræver god lyd, og har udstyret alle C-serierne med lyd fra Onkyo og understøttelse af Dolby Atmos. Vi bliver lovet, at Onkyo-højttalerne giver “klarhed og præcision”, og i det hele taget mere realistisk lyd fra TV’et, end man er vant til.

TCL C83-serien har 2.1-lyd med integrerede stereohøjttalere og en separat subwoofer på bagsiden til at gengive bundregisteret. Vi forventer et lydbillede med god fylde her.

TCL C93-serien tager den et skridt videre med 2.1.2-lyd. Det betyder to ekstra højttalere, der vender opad for at gøre mere ud af Dolby Atmos-oplevelsen.

Gigantisk billede på 98 tommer

Mens alle serierne byder på skærmstørrelser fra 43 til 75 tommer, rummer C73-serien et par interessante modeller for de storskærmsinteresserede, deriblandt en 85-tommer (85C735) og – for første gang – en 98-tommer (98C735). Så taler vi hjemmebiograf! En 98 tommers TV-skærm er ca. 2,2 meter bred; nedenfor ses størrelsen i forhold til en mere “almindelig” 85-tommer.

For at undgå, at den store skærm fylder mere end højst nødvendigt, har TCL valgt et “rammeløst” design, hvor billedet går næsten helt ud til kanten, med kun et tyndt omrids.

C63-serien har justérbare fødder med to positioner på skærmstørrelserne fra 55 tommer og opefter. Man behøver således ikke et ekstra bredt TV-møbel selv til de største skærme. Der er også plads til en soundbar mellem fødderne.

C73-, C83- og C93-serien står på en central stander i metal for nemmest mulig placering. C83 og C93 har et ultratyndt design, der vil tiltale de interiørbevidste.

98 inch 16x9 vs 85 inch 16x9 1
Her ses forskellen mellem et 85 og et 98 tommers TV i 16:9-format. (Kilde: Displaywars.com)

Ny P-serie

Hvis du synes, de nye C-serier er for dyre, så lancerer TCL også de billigere P-serier, P63 og P73. Det er basismodellerne med LCD-teknologi og Google TV, hvor der lægges vægt på at tilbyde flere skærmstørrelser (op til 85 tommer) i et lavere prisleje.

Priser og tilgængelighed

De nye modeller fra TCL introduceres i løbet af foråret/sommeren 2022. Udvalgte priser nedenfor.

Mere info: tcl.com

Nordic prices TV Soundbars April122022

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Blindtest af OLED-TV'er

TCL med største TV-udstilling nogensinde

Black Week? Køb ikke et nyt TV, før du har læst dette

LG OLED T hædret af TIME Magazine

LG præsenterer ny målemetode for farveforskel

Gigantisk Samsung-TV ventes i 2025

Samsungs nye TV-funktion bruger generativ AI

Moderne kunst til The Frame

Prisrekord for et 100-tommer TV?

Philips fejrer 20 år med Ambilight og lancerer nyt flagskibs-TV

Ku' det friste med et "gennemsigtigt" OLED-TV?

Sony tager affære efter klager