Tv-skærme med OLED-teknik er næste teknologi-generation med enestående billedkvalitet. Koreanske LG er foreløbig den eneste producent, som har evnet at masseproducere og levere OLED-tv i stor skala, noget de ikke forsømmer nogen lejlighed til at minde konkurrenterne om. Sidste skud på stammen er den splinternye 2014-model 55EC930V. Den er arvtageren til den kritikerroste 55EA980V, som vi var mildt sagt begejstrede for, da vi testede den i slutningen af 2013.
Den nye model er en 55-tommer med Full-HD (1920 x 1080p) opløsning. 55EC930V beholder bueformen, men har fået renere linjer: Den gennemsigtige plasticsokkel er udskiftet med en buet, sølvfarvet variant, og højttalerne er skjult på undersiden.
En vigtig forandring på indersiden er, at LG nu har implementeret sin nye Smart-TV brugerflade WebOS, som vi kender fra andre nye LG-modeller. Det indebærer et grafisk lækkert og intuitivt menusystem, som sammen med Magic Remote pegefjernkontrollen giver den nok bedste brugeroplevelsen på markedet lige nu.
Nogle billedmæssige landvindinger nævnes til gengæld ikke i denne omgang. Dem sparer LG til lanceringen af sine nye 4K-OLED tv’er senere i år. Med 55EC930V har de nok først og fremst koncentreret sig om få prisen på den eksisterende Full HD teknologien sænket. Og det ser ud til at være lykkedes. 55EC930 er tilgængelig fra september, og kan forudbestilles hos Elgiganten til en pris på blot 19.999 kroner allerede nu.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer