Plus / Minus

Hver måned præsenterer to medarbejdere fra Lyd & Billede/GEAR-redaktionen hver sin holdning til et aktuelt, kontroversielt eller bare vigtigt tema inden for teknologi, forbruger-elektronik, gadgets, IT, mobiltelefoni eller et andet relevant emne.

Emnet defineres altid i form af en bestemt påstand, og den medarbejder, som er enig med udsagnet, repræsenterer plus-holdningen, mens modstanderen står for minus-argumenterne.

Læs argumenterne og bland dig gerne i debatten. Brug kommentar-feltet under artiklen.

Påstand: 4K har ingen fremtid!

Plus – Peter Gotschalk
Full HD, 1080p, er det format, som film og anden video bliver leveret i på Blu-ray-medier. Opløsningen er 1920 x 1080 pixel, og det er også præcis den billedstørrelse, som selv de bedste tv’er i dag må nøjes med at vise. Men nu dukker der stille og roligt 4K-tv’er op fra producenterne, og det vil sige tv-skærme, der kan vise en opløsning på 4096 x 2160 pixel. Sagt med andre ord et billede, som er ca. fire gange større end – eller rettere: indeholder fire gange så mange pixels og dermed fire gange så meget information som – et Full HD-billede.

Men lad os lige træde et skridt tilbage til dengang for ti år siden, hvor kun få af os havde købt et fladskærms-tv, og dvd’en var det bedste digitale lagringsmedie. Dengang så vi tv i SD – Standard Definition – som svarer til ca. 640 x 480 pixel. Men dengang var det også usædvanligt at have et tv meget større end 28 tommer. Så kom fladskærmene, der bare blev større og større.
I dag er et tv på 42 tommer absolut ikke i den store ende, og problemet er så, at et SD-billede ser forfærdelig kornet ud, når det bliver blæst op på en 42 tommers skærm – for slet ikke at tale om skærme på 50 eller 55 tommer. Derfor fik vores tv’er HD-skærme (720p) og senere Full HD-skærme (1080p). En større skærm har nemlig brug for mere information – flere pixels – end en mindre skærm, for at billedet ikke skal virke kornet, når vi kigger på det. Og det har noget at gøre med, hvor små ting det menneskelige øje kan opfatte. Et billede i endog meget lav opløsning med store pixels ser fint ud, hvis du bare er langt nok væk fra det, og det bliver mere og mere kornet, jo tættere du kommer på det.

Full HD-opløsningen indeholder så mange pixels, at du skal sidde meget tæt på din tv-skærm, før billedet bliver kornet, fordi du kan se de enkelte pixels. Faktisk er det sådan, at hvis du sidder meget længere end 4-5 meter fra din tv-skærm, så kan dit øje ikke se forskel på HD (720p) og Full HD (1080p). Dertil er de enkelte pixels for små. Med andre ord er det først, når din tv-skærm bliver rigtig stor – typisk over 60 tommer – at Full HD gør en forskel, fordi billedarealet er større og dermed kan udnytte den information, som Full HD-billedet indeholder.

4K er egentlig et biografformat, som selvfølgelig giver mening i den sammenhæng, fordi biograflærreder typisk er en smule større end fladskærmen derhjemme. Derfor kan biografen bruge og har sågar behov for mere information i billedet for at kunne blæse det op på det store lærred, uden at det bliver kornet. Men lad os nu være helt ærlige: De færreste af os har plads til et kæmpe biograflærred i stuen, og det er ellers en af de eneste grunde, der egentlig ville være til at få 4K derhjemme.

Et 4K-billede betyder nemlig helt konkret, enten at du kan sætte dig helt, helt tæt på din tv-skærm, uden at det bliver kornet (men hvem sætter sig 50 cm fra en 60 tommers skærm?), eller at du kan købe et tv på … skal vi sige 85 tommer … og opleve samme billedkvalitet, selv om du kun sidder 4-5 meter fra skærmen, som du i dag oplever på dit 50 tommers tv med Full HD-indhold. Lad mig lige pointere, at et 85 tommers tv måler ca. 2 x 1 meter!

Og det er, i en nøddeskal, grunden til, at 4K efter min mening ikke har nogen fremtid. Jeg vil dog moderere udsagnet og påstå, at 4K ingen fremtid har som tv-format. Medmindre jeg bor i et palads og har behov for at gigantisk tv på over 85 tommer, som jeg vil kunne kigge på fra 20 meters afstand, har jeg intet behov for 4K.

Minus – Audun Hage
Jeg er i modsætning til min kollega Peter G. overbevist om, at 4K har eksistensberettigelse, også som fremtidigt tv-format. Et passende udtryk i denne sammenhæng er “don’t knock it ’till you’ve tried it”. Jeg har selv set, hvilken utrolig billedkvalitet 4K-formatet kan byde på, og det kan bedst beskrives som at fjerne endnu et slør mellem os og filmen og tage et skridt nærmere virkeligheden.
Personligt havde jeg meget hellere set, at tv-branchen havde satset på 4K i stedet for 3D, som der efter min mening kun er et begrænset behov for. Ægte 4K-materiale i 2D ser da også langt mere imponerende ud end almindelig 3D. Det er næsten som at være der selv!

Peter har helt ret, når han påpeger, at 4K først kommer til sin ret på relativt store skærme. Jeg ville bare alligevel være forsigtig med at diskvalificere 4K så kategorisk, som han gør. Han hævder bl.a., at vi ikke kan se forskel på Full HD og 4K i en almindelig stue. Og det mener jeg helt klart, at vi godt kan!

Lad os først se lidt nærmere på detaljerne: En person med normalt 20/20 syn er i stand til at se linjer ned til 1,75 millimeters tykkelse på 6 meters afstand. Hvis vi nu forestiller os et menneske med rigtigt “falkeblik” (20/10), så kan denne person se 0,87 mm tykke linjer på den samme afstand. Oversat til almindeligt tv-kiggeri betyder det, at en person med et særdeles godt syn kan se 0,58 mm linjer på 4 meters afstand.

En 50 tommers skærm med Full HD-opløsning har en pixelstørrelse på omtrent 0,58 x 0,58 mm. Det betyder, at enhver øgning i opløsning på denne skærm vil være skønne spildte kræfter, fordi den reducerer de enkelte pixels til mindre, end selv det bedste menneskeøje kan opfatte (på 4 meters afstand). For så vidt angår skærme på 50 tommer eller mindre, kan vi altså godt sige, at 4K er unødvendigt, medmindre du sidder endog meget tæt på skærmen. Men omvendt bliver det tydeligt, at 4K kan noget særligt, når vi bevæger os op i de større skærmstørrelser.

På tv-markedet i dag regnes 50 tommer ikke længere som noget særlig stort tv, og til mere intensiv underholdning som f.eks. spil, serier og hjemmebiograf vil mange foretrække en større skærm på 60 tommer eller mere. Faktisk findes der nu både 60, 70 og sågar 80 tommer store fladskærme tilgængelige for os forbrugere. Det er først og fremmest i sådanne situationer, hvor tv-billedet fylder det meste af synsfeltet, at 4K har en berettigelse.

Min egen erfaring er, at det er, når skærmstørrelsen overstiger 70 tommer, man mærker behovet for en højere opløsning end Full HD. Så kommer den ekstra billedskarphed i 4K-formatet til sin ret i form af endnu flere detaljer: Ikke alene er antydningen til skakbrætmønster og billedkorn pist væk, man oplever også, at billedet smelter sammen og bliver mere virkelighedstro. Hvis overgangen fra SD- til HD-opløsning var som at vaske ruden, bliver 4K som at fjerne vinduet helt!

Mærk jer mine ord: 4K kommer! Kildematerialet eksisterer allerede – de fleste amerikanske spillefilm produceres og vises i biograferne i 4K-format, og filmbranchen anvender også 4K-teknologi, når de skal restaurere og digitalisere gamle analoge film. 4K-hjemmeprojektorer er allerede i butikkerne, og tv’er med 4K bliver lanceret senere på året. I første omgang må vi nok nøjes med at opskalere almindelig Full HD for at fylde skærmen, men det er nok kun et spørgsmål om tid, før vi kan købe ægte, “native” 4K Blu-ray-film samt nye Blu-ray-afspillere, som understøtter formatet.

Peter Gotschalk

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.