TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Prisgunstigt OLED-TV fra LG

Det nye OLED BX overtager stafetten fra sidste års populære B9-model.

Af / 03/10/2020 - 09:33
Prisgunstigt OLED-TV fra LG

LG har allerede lanceret en bred vifte af OLED-TV’er i år, men traditionen tro har de gemt budgetmodellerne til efterårssæsonen.

Det nye OLED BX er efterfølgeren til OLED B9, som Lyd & Billede kårede til Årets Bedste TV i premiumklassen sidste år. Den nye BX-serie slægter tydeligt forgængeren på, men har fået en række vigtige opdateringer.

Læs også LG-OLED møder Samsung-QLED i TV-duel Samsung og LG’s nye sværvægtsmodeller lover begge herlig og hårdtslående billedkvalitet. Men hvilken af disse QLED- og OLED-skærme er den allerbedste? Scenen er sat for en drabelig TV-fight!

LG OLED BX (2020)

LG’s nye OLED-billigvariant kommer i 55 og 65 tommers skærmstørrelse (henholdsvis OLED55BX og OLED65BX).

Hvad designet angår, ser det ud til at være mere eller mindre magen til B9 med samme type centralt monterede fod. Så de største forskelle finder vi nok under panseret.

BX-serien har den nye videoprocessor α7 Gen 3 om bord, som er en nedskaleret variant af α9-processoren, der findes i modeller som OLED CX og GX Gallery OLED. I teorien kan det medføre lidt mindre avanceret billedprocessering og mindre effektiv opskalering (især fra lavopløste billedkilder), men det må komme an på en test.

Annonce
l2
LG OLED BX kommer i 55 og 65 tommers skærmstørrelse. (Foto: LG)

På trods af mindre processorkraft kan BX-serien prale af mange af de samme funktioner, som vi kender fra storebrødrene, inklusive såkaldt AI-billedprocessering. Der er også understøttelse af Dolby Vision IQ, Dolby Atmos-lyd og ikke mindst HDMI 2.1 på tilslutningssiden.

Årets model har desuden fået vigtige gaming-relaterede funktioner som Nvidia G-sync og AMD FreeSync samt VRR (Variable Refresh Rate) og ALLM (Auto Low Latency Mode), som sikrer lav forsinkelse (input-lag), høje opdateringsfrekvenser og jævne bevægelser.

LG OLED BX kommer også med den smarte brugerflade WebOS (5.0) og et væld af aktuelle streaming-tjenester indbygget, inklusive Netflix, Disney+ og Apple TV.

Tekniske specifikationer, LG OLED BX (pdf)

 

Pris og tilgængelighed

LG OLED55BX og OLED65BX bliver tilgængelige i butikkerne her i oktober til henholdsvis 15.999 og 22.999 kroner og er allerede begyndt at dukke op hos visse forhandlere.

 

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Blindtest af OLED-TV'er

TCL med største TV-udstilling nogensinde

Black Week? Køb ikke et nyt TV, før du har læst dette

LG OLED T hædret af TIME Magazine

LG præsenterer ny målemetode for farveforskel

Gigantisk Samsung-TV ventes i 2025

Samsungs nye TV-funktion bruger generativ AI

Moderne kunst til The Frame

Prisrekord for et 100-tommer TV?

Philips fejrer 20 år med Ambilight og lancerer nyt flagskibs-TV

Ku' det friste med et "gennemsigtigt" OLED-TV?

Sony tager affære efter klager