Da vi besøgte IFA 2013-messen for et par uger siden, kunne vi se krumme tv hos flere producenter. Hvornår man kunne købe dem herhjemme, var der dog ingen forlydende om. Nu er Samsung imidlertid klar til at levere de første krumme tv med OLED-skærm til de nordiske lande, i form af 55-tommeren KE55S9C.
I modsætning til LED/LCD-teknologien lader OLED-teknologien hver pixel leve sit eget liv. Dette giver tv-seeren en langt højere skarphed, selv ved de dybeste kontraster og hurtigste bevægelser.
Den let buede skærm giver billedet en større dybde og skaber en surround-oplevelse for øjet. Panoramaeffekten skaber en naturtro gengivelse, der bringer seeren med ind på fodboldbanen eller ud i naturen. Den buede skærm giver alle seere en god oplevelse. Både for dem, der sidder i sofaen direkte ud for fjernsynet og for dem, som sidder i stolen ved siden af.
Se hver sit program – samtidig
3D-bølgen er om ikke drevet over, så i hvert fald stilnet af. Men teknologien kan bruges til andet end at smide animationer i hovedet på folk. Samsungs OLED-TV giver ikke kun skarpe kurver i tidløst design, beskueren får desuden to fjernsyn i ét. Med Samsungs MultiView-funktion og de aktive 3D-briller, skal du og din familie ikke slås om fjernbetjeningen. I kan se og høre to forskellige programmer på samme tid – på samme TV!
Samsung KE55S9C forventes at komme i de første butikker i starten af oktober, til en vejledende pris på 60.000 kroner.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer