Samsungs billedskønne designmodel The Frame er blevet en salgssucces her i Norden. Takket være smart, slankt design, udskiftelige rammer og ikke mindst digitale fotografier på skærmen formår det at imitere et ægte fotografi eller maleri. Det har gjort The Frame til et populært valg blandt dem, der gerne vil have et diskret TV, som glider ubemærket ind i interiøret.
Konceptet er gennemført ned til mindste detalje, men da vi testede den tidligere generation af The Frame, bemærkede vi, at billedkvaliteten godt kunne have været lidt mere sprælsk og mere kontrastrig, især i forhold til producentens egne QLED-modeller.
Som sagt, så gjort: På version 3.0 af The Frame har Samsung implementeret den allerede velkendte Quantum Dot-teknologi, der forbedrer farvegengivelsen og lysudbyttet betragteligt. Dermed er der grund til at forvente, at The Frame får en billedkvalitet, der matcher det flotte design og – ikke mindst – den lidt mere eksklusive pris.
Art Store: Udvidet kunstgalleri
Et af hovedpunkterne ved The Frame, ud over udseendet, er adgangen til Samsungs digitale kunstgalleri Art Store. Her kan man (mod betaling/abonnement) få adgang til eksklusive fotografier og malerier fra kendte internationale profiler.
The Frame 3.0/2019 fås i 43, 49, 55 og 65 tommers skærmstørrelse. Det leveres med den smarte One Connect-boks med strøm og signal i samme kabel, og der medfølger et No Gap-vægfæste i kassen. Rammer i valgfrit design koster ekstra.
The Frame sælges eksklusivt hos Elgiganten i de nordiske lande.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer