TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Samsung udskifter topledere og samler mobil og TV i fælles selskab

Samsung Electronics offentliggjorde tirsdag, at de udskifter alle deres administrerende direktører og vil skrumpe selskabet til to divisioner.

Af / 07/12/2021 - 12:36
Samsung udskifter topledere og samler mobil og TV i fælles selskab

De nye selskaber i Samsung-koncernen skal fokusere på henholdsvis forbrugerelektronik og halvledere (semiconductors). Det sker med et overraskende greb, som angiveligt skal positionere den sydkoreanske elektronikgigant over for konkurrenterne i et stadig mere udfordrende globalt forretningslandskab.

The-Frame-Lifestyle-2-scaled_2 SamsungGalaxyZFold3_TOP_3
<
>
Samsung Galaxy Z Fold 3. (Foto: Samsung)

 

Slår mobil, TV og forbrugerelektronik sammen

Mobil og TV/hjemmeelektronik har tidligere været adskilte virksomheder, men som en følge af omstruktureringen samles disse selskaber under en fælles paraply – Samsung SET Division.

Det nye selskab skal ledes af Han Jong-hee, også kendt som JH Han. Han er tidligere chef for Samsungs Visual Display Business og får en stor del af æren for den succes, Samsung har haft på TV-markedet med bl.a. produkter som MicroLED, QLED-TV og ikke mindst designmodellen The Frame. Det populære ramme-TV har allerede rundet en million solgte eksemplarer i 2021.

Parallelt med sammenlægningen udnævnes også Kyung Kye-hyun (tidligere Samsung Electro-Mechanics) til direktør for Samsung DS (Device Solutions) – den nye division, som skal stå for halvledere og hukommelsesenheder.

Annonce
JH-Han-IMG_4-e1638870252628_4 Kyung-Kye-hyun-Samsung_5
<
>
Tidligere TV-chef Han Jong-hee er den nye chef for Samsungs SET-division. (Foto: Samsung)

 

Ifølge Nikkei Asia er dette den første organisatoriske ændring, Samsung-lederen Lee Jae-yong har foretaget, siden han blev løsladt fra fænglet i august. Han blev benådet – i nationens interesse – efter at have afsonet 15 måneder for bestikkelser og underslæb. Lee er barnebarn af Samsungs grundlægger, Lee Byung-chul.

Omorganiseringen skyldes næppe dårlige resultater; Samsungs driftsresultat steg med 40 procent for de tre første kvartaler i år sammenlignet med 2020, bl.a. som følge af stigende efterspørgsel efter hukommelsesenheder og smartphones, skriver Nikkei Asia. Sammenlægningen betragtes mere som et forsøg på at styrke Samsung i konkurrencen mod nye taiwanesiske og kinesiske rivaler, deriblandt Xiaomi.

Den nye chef for SET Division, Hang Jong-hee, skal efter planen holde en åbningstale under CES-messen i Las Vegas den 4. januar.

Kilde: Samsung-pressemeddelelse, Nikkei Asia

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 12 måneder!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

30% på LB+ Total i 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

54,- / mnd
49,- / for 1 måned
75.60,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Disney har glædelig nyhed til Samsung-TV-ejere

Her er LG's nye OLED-panel

Hisense, Samsung og TCL satser på LCD-TV'er med "RGB-baggrundsbelysning"

Imponerende kontrast: Her er Panasonics nye OLED-TV, Z95B

LG skifter gear: Lancerer større og bedre LCD-TV'er i år

Vi har set Samsungs nye OLED-TV i aktion

Samsung lancerer 8K-TV med Frame-design

TCL lancerer bedre og billigere MiniLED TV

Sådan kommer den nye HDMI 2.2-standard til at fungere

Her er LG's nye OLED-flagskib: 165 Hz og blændende lysstyrke

Sådan bliver årets nye TV'er fra Samsung

CES-messen i Las Vegas åber snart