TCL’s massive 115-tommer 115X955 – verdens største MiniLED-TV – er allerede blevet grundigt testet her i Norden, og nu tiltrækker det sig også opmærksomhed på den anden side af Atlanten: Den amerikanske version af kæmpeskærmen hedder TCL 115QM891 og er stort set identisk med den europæiske model. Den har et 4K QLED LCD-panel og en MiniLED-baggrundsbelysning med hele 20.000 dæmpningszoner, hvilket efter vores erfaring giver en fantastisk seeroplevelse. Men det er åbenbart ikke nok, for nu lancerer den kinesiske TV-producent et nyt stunt rettet mod amerikanske tv-kunder.
Lancering af en “VIP-klub” for 115″-ejere
De første, der køber et 115QM891 til 20.000 dollars, bliver inviteret til at blive medlemmer af TCL’s “Club 115” og kan derefter vælge mellem en række bonusser. Disse omfatter en billet til Super Bowl LIX, den prestigefyldte titelkamp i NFL (National Football League), som finder sted den 9. februar 2025. Det er værd at nævne, at TCL er en af hovedsponsorerne for NFL.
Ganske vist dækker tilbuddet kun én billet og inkluderer ikke flyrejser. Men du bliver lovet en unik oplevelse sammen med andre “skøre” storskærmskøbere. Men du skal være medlem af 115″-klubben – dem, der køber 98 tommer eller mindre, må nøjes med at se finalen hjemmefra.
Tilbyder også ture til Hollywood og Las Vegas
TCL har også en række andre muligheder for dem, der ikke kan lide amerikansk fodbold. Du kan f.eks. deltage i en filmpremiere i det berømte TCL Chinese Theatre i Hollywood, inklusive fly og hotel. Eller en tur til LA for at besøge Activision og se, hvordan Call of Duty-spillet bliver lavet.
For dem, der ikke er imponeret af fodbold eller Hollywood-glamour, kan TCL også friste med en all-inclusive tur til Las Vegas for at deltage i elektronikmessen CES 2025. Der har du mulighed for at se, hvad TCL og andre TV-producenter trækker op af hatten næste år (forhåbentlig ikke et endnu større TV med 30.000 dæmpningszoner …).
Du risikerer også at løbe ind i L&B-redaktionen på arbejde, for vi har allerede sikret os en billet til CES – (men desværre ikke til Super Bowl).
Vi har ikke bemærket nogen lignende tilbud herhjemme, men TCL er også sponsor for en række europæiske fodboldklubber, herunder svenske Djurgården – så måske kan du håbe på en tur til Tele2 Arena i Stockholm om ikke andet?
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer