TCL har markeret sig med flere prisbillige TV-modeller på det nordiske marked, og på IFA-messen lancerede de blandt andet den nye modelserie C805 til Europa, som skal sælges under modelnavnet MQLED80 hos Elgiganten i Norden. Nu er denne serie klar i butikkerne, og den vil være tilgængelig i en lang række skærmstørrelser.
TCL MQLED80: QD-MiniLED LCD fra 50 til 98 tommer
MQLED80-serien placerer sig i midten af model-hierarkiet fra TCL, og lige under C84-serien, som vi tidligere har testet. Det er “Quantum Dot” LCD-skærme med MiniLED-baggrundsbelysning og lokal dæmpning, og med Google TV-brugergrænseflade.
98-tommer-modellen henvender sig klart til hjemmebiograf-entusiaster, mens den mindste 50″ model kan være interessant for dem, der søger et kompakt TV med god kontrast. Der er naturligvis også flere andre skærmstørrelser (55″, 65″, 75″ og 85″) at vælge imellem. Alle skærmstørrelserne understøtter desuden opdateringsfrekvenser på op til 144Hz med VRR (variable refresh rate).
MQLED80-serien har ikke den samme ekstreme lysstyrke som sin “storebror”, C845 (oplyst til mellem 1300-1600 nits, sammenlignet med over 2000 nits på C845), men lover stadig god kontrast takket være lokal dæmpning med præcis lyskontrol.
For eksempel vil en 65″ MQLED80 have cirka 500 dæmpningszoner, mens 98″ MQLED80 angiveligt har 1344 zoner på grund af den større skærmstørrelse. Opdelingen i zoner angiver, hvor præcist bagbelysningen fordeler sig i overensstemmelse med videoindholdet. Flere zoner resulterer typisk i færre forekomster af konturer og glorieeffekter.
Pris og tilgængelighed
TCL MQLED80 udrulles i løbet af oktober/november. De fleste skærmstørrelser er allerede på lager, mens de mindste 50″ og de største 98″ modeller ventes på lager i starten af november.
Priser:
Pris: | |
Model: | |
98MQLED80 | 49999 kr. |
85MQLED80 | 29999 kr. |
75MQLED80 | 22999 kr. |
65MQLED80 | 18999 kr. |
55MQLED80 | 14999 kr. |
50MQLED80 | 12999 kr. |
Bemærk, at der er tale om vejledende priser, som forventes at kunne svinge en del fremadrettet. Efterår og vinter er som bekendt højsæson for TV-kampagner!
Vi bemærker også, at en 98″ MQLED80 har samme vejledende pris som en 100″ Hisense U7K! Det kunne måske blive en interessant storskærmsduel?
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer