Kinesiske TCL har gjort sig bemærket med TV’er med god ydelse på både lyd og billede til en gunstig pris. Nu står 2021-modellerne for tur: Under en direktesendt pressekonference tirsdag lancerede de et bundt nye modeller til det nordiske marked.
C825: Nyt Mini-LED-TV
TCL C825 overtager stafetten fra det populære C815, som vi testede med et godt resultat i 2020. Den nye model kommer med den nyeste Android-brugerflade fra Google og understøttelse af HDR-videoformater som Dolby Vision.
TCL C825 kan også prale af et nyt billedpanel med Quantum Dot-farvefilter, som tager den nye Mini-LED-teknologi i brug. Bagbelysningen består af tusindvis af små lysdioder, der er opdelt i hundredvis af zoner med individuel styring. Det giver mulighed for stærkere kontrast og mere præcis lysfordeling end traditionelle LCD-LED-skærme.
Desuden har C825 100 Hz panelfrekvens for god bevægelseshåndtering til sport, spil og actionfilm.
Gaming-funktionerne skal der også være taget godt hånd om med bl.a. HDMI 2.1 og understøttelse af 4K 120 Hz og VRR (Variable Refresh Rate). TCL lover en dedikeret gaming-indstilling – Game Master Pro – med en forsinkelse på under 15 millisekunder.
Lydløsning fra Onkyo
På lydsiden er C825 udstyret med en 2.1-lydløsning fra Onkyo, som bl.a. understøtter Dolby Atmos-lydprocessering. Højttalerløsningen består af fremadvendte højttalere kombineret med en subwoofer på bagsiden af TV’et.
“Vi er utroligt forventningsfulde forud for lanceringen af vores næste Mini-LED-model til vores nordiske forbrugere. Ud over QLED, 4K og store skærme er Mini-LED en af de mest efterspurgte funktioner, som kunderne beder om lige nu,” siger Johan Huss, der er Country Manager hos TCL Nordics. Han fortsætter:
“Da vi var først ude med Mini-LED allerede i 2019, føles det som et meget vigtigt skridt for os at bygge videre på den fremadrettede position, vi har. Og – som altid – til en rimelig pris!”
Priser og tilgængelighed
TCL C825 kommer i 55 og 65 tommers størrelse og vil være tilgængeligt via udvalgte forhandlere i juni.
Priser:
- TCL 55C825: 10.990 kr.
- TCL 65C825: 14.990 kr.
TCL C72-serien
Ud over C825 lancerer TCL også den prisgunstige C72-serie, nærmere bestemt de nordiske modeller C725 og QLED850. Begge er udstyret med QLED-LCD-billedpanel, Android/Google TV, HDMI 2.1 og dedikeret gaming-indstilling.
TCL C725 fås i størrelserne 43, 50, 55, 65 og 75 tommer, og QLED850 i 55, 65 og 75 tommer. De bliver tilgængelige via udvalgte forhandlere i henholdsvis maj og juni.
Priser:
- TCL 43C725: 4.990 kr.
- TCL 50C725: 5.990 kr.
- TCL 55C725: 6.990 kr.
- TCL 65C725: 7.990 kr.
- TCL 75C725: 10.990 kr.
- TCL 55QLED850: 7.490 kr.
- TCL 65QLED850: 9.490 kr.
- TCL 75QLED850: 12.490 kr.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer