Danskernes tv-brug er i forandring. Vi sætter os ikke bare foran fjerneren og tager, hvad der kommer. Den moderne tv-kigger vælger og vrager mellem et stort udvalg af digitale tjenester, og det kan lade sig gøre, fordi husalteret er blevet udstyret med smarte funktioner under fællesbetegnelsen smart-tv
Samsung, som selv er blandt de flittigste leverandører af smart-tv, har bedt analysefirmaet TNS SIFO om at undersøge i hvor høj grad, forbrugerne har taget produktet til sig. Over 4000 personer fra Danmark, Sverige, Norge og Finland i alderen 18-65 år er derfor blevet spurgt om deres TV-vaner.
Undersøgelsen viser, at smart-tv har fået godt tag i de danske forbrugere. 26 procent af de adspurgte danskere fortæller, at de har et smart-tv derhjemme, og ud over muligheden for at kunne hente film direkte til tv’et, efterspørger de danske forbrugere også muligheden for at hente nyheds-apps og lignende på deres næste fjernsyn. Tendensen er identisk i vore nabolande. 26% af nordmændende og 29% af svenskerne har anskaffet smarte tv-apparater.
En tredjedel af de danske forbrugere er desuden positivt stemt over for, at tv’et kan anbefale programmer ud fra deres interesser og de programmer, de sædvanligvis ser.
De adspurgte angiver desuden billedkvalitet, brugervenlighed og lydkvalitet som de vigtigste parametre når der skal købes nyt tv. Lidt under halvdelen ser også gerne adgang til internettet og film- og musiktjenester som en funktion i deres kommende tv.
Vi holder fast ved fjernbetjeningen
Med den nye generation af smart tv, er det også blevet muligt eksempelvis at styre tv’et med sin telefon eller via håndbevægelser. Samsungs undersøgelse viser dog, at ni ud af 10 danskere, nordmænd og svenskere stadig foretrækker at kontrollere tv’et med den velkendte fjernbetjening. Omkring en fjerdedel griber dog gerne til smartphonen, når der skal vælges smart tv-tjenester. Det samme gælder brugen af tablets til at styre tv-kiggeriet.
Der er også blevet spurgt om mere opfindsomme betjeningsmetoder. Ca. en tiendedel af skandinaverne vil gerne betjene fjernsynet med touchscreen, og næsten lige så mange er villige til at snakke med deres tv, når der skal skiftes kanal. Betydelig færre har set lyset i at styre tv’et med fagter og håndbevægelser. Kun 2-3 procent forestiller sig at betjene tv’et med øjnene, imens lidt flere drømmer om at bruge tankens kraft til fjernbetjening.
Giv os harddisk og webbrowser
Det er de praktiske, daglige formål, der er i højsædet, når ønskesedlen til næste fjernsyn gøres op. De fleste ønsker indbygget webbrowser i tv’et, og næsten lige så mange vil gerne have indbygget harddisk, så programmerne kan optages. Og lidt over en tredjedel vil have mulighed for at leje film fra tv-skærmen. Tidligere års slagnummer, 3D, kommer længere nede på listen. Allerlavest kommer touchscreen. Kun 8% af danskerne, 12% af nordmændene og 14% af de spurgte svenskere ønsker at få den funktion på deres næste tv.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer