TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Verdens billigste 4K-tv

4K for bare 4K! Det for os ukendte mærke Seiki lancerer et 39-tommers UHD-tv til lige under 4000 kr.

Af / 12/08/2013 - 13:09
Verdens billigste 4K-tv

De ultrahøjt-opløste fjernsyn strømmer frem fra alle sider. De fleste af de store producenter har lanceret deres første modeller eller er på vej til at gøre det. Men de dyre! Hvis du ikke har vundet i lotto på det seneste, kan det måske være værd at kigge efter det mindre kendte mærke Seiki.

Seiki SE39UY04 er et 39-tommers LCD-TV, der kan prale med fire gange så høj opløsning som almindelige full-HD-skærme. Modellen er lanceret på det amerikanske marked for bare 700 dollar. Med dagens kurser svarer det til ca. 3.900 kroner. Det er hel del billigere end mærkevarekonkurrenternes bud i hundredetusindkroners-klassen!

For at presse prisen ned har Seiki droppet alle 3D- og smart-tv-funktioner, og præsenterer et tv for de, som bare vil sidde ned i sofaen og se fjernsyn “uden dikkedarer”.

Høj billedkvalitet?
Seiki anser ikke så overraskende billedkvaliteten som værende meget høj, og tv’et kan blandt andet prale af kantbelyst LED-bagbelysning på LCD-panelet, hvilket skal give en bedre gengivelse af sort end de gammeldags bagbelysninger. Opdateringsfrekvensen er 120 Hz, hvilket er noget under de bedste HD-modeller. Men eftersom apparatet ikke skal bruges til 3D, er hastigheden fuldt rigelig. Og så er der grænser for, hvad man kan være bekendt at forlange til prisen.

4K uden garantier
Det er værd at bemærke, at 4K-opløsning i sig selv ikke er en garant for høj billedkvalitet. For det første er billedmateriale i ægte 4K-opløsning stadig stort set ikke-eksisterende. Derfor afhænger billedkvaliteten af fjernsynets evne til at “trylle” med programmer i HD- og standardopløsning. Der kræves megen processorkraft til at opnå en god og glidende opskalering, og det kan i sidste ende påvirke billedkvaliteten mere end panelernes opløsning. Til gengæld giver det superbillige 4K-tv anledning til at overeje at anskaffe en hjemmebioforstærker med indbygget opskalering til 4K.

Annonce

Mere computerskærm end tv?
Man kan spørge sig selv, hvor meget nytte man har af UHD-opløsning på en 39″ skærm. Sidder man tre-fire meter væk, skal der mindst 60″ til, før der kommer en pointe med opløsninger højere end vanlig HD.

Til gengæld kan 4K-opløsningen blive en fordel, hvis tv’et skal anvendes som computerskærm (via HDMI-indgangen). 39″ er rigtig meget på skrivebordet, og med 4K-opløsning får man plads til særdeles mange vinduer og ikoner på skærmen. Men det kommer alt sammen an på, om Seiki leverer varen i form af høj billedkvalitet. Og det ved vi ikke.

Uanset om Seiki SE39UY04 bliver en salgssucces eller ej, kan en UHD-skærm i det prisleje være medvirkende til en priskrig, der kan bringe mere velrenommerede mærker hurtigere ned i pris.

Hvis 39″ er for lidt, tilbyder Seiki også en 50″-model, SE50UY04 til $1.500, eller godt 11.000 kroner. En 65″ udgave er lovet til efteråret.

Inden du svinger kreditkortet, må vi nævne, at Seiki-apparaterne sælges gennem Amazon, som ikke sender dem til Europa. Og du skal desuden regne med at betale importtold og moms, ligesom du nok kommer til at investere i en step-down trafo, der kan konvertere vores hjemlige 230V til amerikansk netspænding . Selv da er prisen dog så lav, at det næsten virker fristende.

Seiki.com

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Blindtest af OLED-TV'er

TCL med største TV-udstilling nogensinde

Black Week? Køb ikke et nyt TV, før du har læst dette

LG OLED T hædret af TIME Magazine

LG præsenterer ny målemetode for farveforskel

Gigantisk Samsung-TV ventes i 2025

Samsungs nye TV-funktion bruger generativ AI

Moderne kunst til The Frame

Prisrekord for et 100-tommer TV?

Philips fejrer 20 år med Ambilight og lancerer nyt flagskibs-TV

Ku' det friste med et "gennemsigtigt" OLED-TV?

Sony tager affære efter klager