TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Verdens billigste UHD-tv er bestilt!

Ventes med fragt fra USA en af dagene.

Af / 10/02/2014 - 08:00
Verdens billigste UHD-tv er bestilt!

Når jeg som journalist arbejder ved computeren, har jeg utallige arbejdsopgaver åbne på samme tid. Flere Word-dokumenter er åbne samtidig. Ét, hvor jeg selv skriver, et med en artikel, som jeg redigerer for en kollega, og et med en oversigt over produkter, der skal bestilles, samt status på, hvorvidt de er på vej eller er ankommet.

Samtidig med det har jeg flere websider oppe. Nyhedbreve, teknologi-blogs, Twitter og ind imellem også Facebook. Photoshop er også altid at finde et eller andet sted i baggrunden.

Begrænset arbejdsplads
Min arbejdscomputer er en MacBook Pro med 13-tommers skærm. Ikke Retina. Og så har jeg suppleret med en gammel 19-tommers LCD-monitor fra Dell med 4:3.skærm. Opløsningen er begrænset til 1.280 x 1.024 punkter. Men den aflaster MacBook-skærmen glimrende. Til billedbehandling stinker den dog, da hverken opløsning, kontrast eller farvegengivelse er værd at skrive hjem om.

Det er ikke optimalt. Og det er træls at dreje hobvedet fra skærme til skærm hele tiden. Og da skærmene har meget forskelligt DPI-tal, er skifter dokumenterne størrelse, alt efter hvilken skærm de vises på.

Når opløsningen er vigtigst
Det, som jeg har allermest brug for, er et større arbejdsareal. En større skærm med højere opløsning. Da jeg hørte om verdens billigste tv med 4K Ultra HD-opløsning, blev jeg derfor overbegejstret (efter først at have været meget skeptisk, da jeg mistænker, at apparatet som tv betragtet er tvivlsomt).

Annonce

Seiki SE39UY04 er et 39-tommers TV, som næppe får udnyttet sine 3.840 x 2.160 punkter som tv, med mindre man sidder under en meter fra skærmen. Men det er jo netop, hvad man gør en datamonitor. Og siden jeg først og fremmest skal bruge den til tekstbehandling og netsurfing, er jeg ikke afhængig af en optimal farvebalance eller alverdens kontrast. Det, som kan blive et problem, er, at tv’et kun viser 4K med højst 30 billeder i sekundet, hvilket kan blive trættende at se på i længden. Men for mit vedkommende er det dog opløsning, der er vigtigst! Den må helst ikke være helt skæv i farvegengivelsen, da enkel billedebehandling også er nødvendig ind imellem.

Bestilling af skærm
Seiki-tv’et er ikke tilgængeligt i Europa, men må bestilles fra USA. Foreløbig har jeg afklaret, at skærmen kan håndtere den europæiske netspænding på 240 volt, så den sag er på plads, og en omformer er derfor ikke nødvendig. Næste problem: Ingen butikker vil sende den til Europa. Svaret blev at bestille fra Amazon.com, og videresende via JetCarrier. Her får man nemlig en amerikansk adresse, som Amazon kan bruge, hvorefter JetCarrier klarer resten af forsendelsen.

Pris, omkostninger og tid
Da jeg skulle bestille den 21. januar, kostede tv’et 599 dollar, eller godt 3.400 kr fra nyt. Men da skærmen ikke skal stå i en pyntelig stue, tjekkede jeg B-varerne. Og ganske rigtigt, der fandt jeg en skærm, som angiveligt var som ny, bortset fra et par mindre ridser på rammen. Prisen blev 439 dollar, svarende til 2.500 kroner på min kontoudskrift. Senere har jeg set, at tv’et er blevet sat ned til 399.99(!) dollars som nyt. Men gjort er gjort. Fragt er gratis indenfor USAs grænser, men betalingen til JetCarrier kommer oven på prisen.

Seiki4K_tilbud
Er der noget, der er mere træls end at opdage, at den vare, som man allerede har bestilt, nu er kommet på tilbud?

Den 23. januar fik jeg besked om, at varen var afsendt. Den 27. januar fik jeg mail fra JetCarrier om, at pakken var modtaget og klar til videresending. Jeg måtte bare sende dem en kopi af fakturaen fra Amazon først. Et par dage efter fik jeg fragtregningen, på hele 1.200 kroner. Men her er den gode nyhed: Dette var medregnet alle afgifter. Så der kommer ikke nogen ekstraregning fra toldvæsenet, når varen ankommer.

Status
Tv’et har i alt kostet mig ca. 3.700 kroner. Pakken fragtes med leveres skib, så jeg regner med, at det fortsat tager en rum tid, før jeg har den. Men når den kommer, får I selvfølgelig mulighed for at læse om førstehåndsindtrykket!

I mellemtiden har teknobloggen 9t5mac faktisk testet skærmen som netop en monitor til MacBook. De kom frem til, at 30 billeder i sekundet faktisk blev et problem, så havde jeg læst denne test i forvejen, havde jeg muligvis ikke bestilt den. Men lad os se. Måske må jeg nøjes med at køre skærmen i Full HD i stedet.

Stay tuned!

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Blindtest af OLED-TV'er

TCL med største TV-udstilling nogensinde

Black Week? Køb ikke et nyt TV, før du har læst dette

LG OLED T hædret af TIME Magazine

LG præsenterer ny målemetode for farveforskel

Gigantisk Samsung-TV ventes i 2025

Samsungs nye TV-funktion bruger generativ AI

Moderne kunst til The Frame

Prisrekord for et 100-tommer TV?

Philips fejrer 20 år med Ambilight og lancerer nyt flagskibs-TV

Ku' det friste med et "gennemsigtigt" OLED-TV?

Sony tager affære efter klager