Efterhånden som TV-skærmene vokser i størrelse, melder der sig også et behov for at øge opløsningen og antal pixel pr. tomme for at sikre god billedskarphed. TV’er og computerskærme med 4K-opløsning (3.840 x 2.160) er langt hen ad vejen blevet standard, mens 8K-opløsning (7.680 x 4.320) er tilgængelig på de dyreste flagskibsmodeller.
Nu har den store kinesiske skærmproducent BOE løftet sløret for det, der kan blive ‘det nye sort’ i fremtiden!
110″ 16K TV fra BOE
Ved skærmteknologi--messen SID Display Week 2023 i Los Angeles præsenterede BOE nemlig en knivskarp 110-tommer LCD-skærm. Skærmstørrelsen i sig selv er ikke ny, derimod er dette verdens første 110-tomme med 16K-opløsning (15.360 x 8.640!) Ja, du læste rigtigt – med en opløsning på hele 132,7 millioner pixels er dette faktisk den skarpeste storskærm, verden har set til dato.
Men desværre: Til trods for – eller snarere som følge af – den høje opløsning, er de øvrige skærmspecifikationer ganske ordinære.
BOE-skærmen må f.eks. lade sig nøje med en lysstyrke på kun 400 nit, og panelkontrasten er på beskedne 1200:1. Altså et temmelig dunkelt og udvasket billede i forhold til de bedste OLED-skærme med kontrastforhold i millionklassen. Desuden er skærmens opdateringshastighed begrænset til 60 Hz.
Skærmen som blev vist i L.A. er selvfølgelig en prototype, og da der endnu ikke produceres indhold i 16K-format, blev TV’et på messen sat til at vise 8K-materiale, som så blev opskaleret til at fylde den knivskarpe storskærm. Og eftersom der endnu ikke findes en kabelstandard, der er i stand til at overføre 16K-video, blev der angiveligt brugt hele 16 DisplayPort-kabler til at sikre stabil videooverføring.
Pris og tilgængelighed på sådan noget?
110-tommeren fra BOE er en prototype, beregnet til professionel brug, reklame/digital signage og lignende, og det er for tidligt at sige, hvad den kommer til at koste. Der vil nok gå nogle år endnu, før 16K holder sit indtog i forbrugermarkedet, og selv da vil det nok være forbeholdt de decideret dyreste high-end-modeller.
Vor ven Vincent Teoh hos HDTVTest (se videoen herunder) har set skærmen i aktion. Han fortæller bl.a., at han kan gå helt tæt på skærmen uden at set antydningen af pixelstruktur. Hvilket er ganske imponerende for et billede, der er blæst op i 110-tommers format.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer