TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Usædvanlig lækker vægoplader

Volutz Quantum er blandt de allermindste vægopladere. Alligevel spyer den 20 watt ud til hurtig opladning af mobilen.

Af / 22/04/2021 - 16:57
Usædvanlig lækker vægoplader

Vægopladere er bare ikke særlig sexede, men Volutz Quantum kommer tættere på end de fleste. “Den tyndeste PD USB-vægoplader, Europa har set” har omtrent samme overflademål som et kreditkort. Den har runde kanter og er klædt i fint, lysegråt stof.

Det bedste er, at den kan være i en lomme, uden at stikket rager ud. Det kan nemlig foldes ind, så opladeren ligger mere elegant end de fleste tegnebøger.

Volutz satser på produkter, der holder længe, og som ikke skal skiftes ud i tide og utide. Det gælder også deres USB-kabler, som er dyrere end typiske hyldevarer, men som også kan tåle mere slitage. Det samme skulle gælde for Quantum-opladeren.

Se vores Facebook Live-video om bl.a. Volutz Quantum

Annonce

Volutz Quantum kan oplader en mobiltelefon med op til 20 watt, både Android og iPhone, og en iPhone 12 oplades fra 0 til 50 procent på 22 minutter. Hvis kablet er beregnet til det. Volutz har målt det med deres eget 0,9 meter ArmorCord Lightning-til-USB-C-kabel.

Volutz Quantum 20W
Sådan ser Volutz Quantum ud, klar til at blive plugget i væggen. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Lyd & Billede har testet

Jeg har haft en Volutz Quantum til test i et stykke tid nu. Jeg kan sige, at den fungerer efter hensigten. Den passer godt i lommen, den udstråler solid kvalitet, og hvad ladehastighed angår, kan den fint erstatte Apples egen 20-watter.

Volutz Quantum folded
Fold stikket ind, og opladeren passer perfekt i en bukselomme. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Pris og tilgængelighed

Volutz Quantum er til salg nu og koster 249 svenske kroner (ca. 180 danske) uden kabel. Prisen fordobles, hvis man også køber et af Volutz’ kabler. Dertil kommer forsendelse.

Opladeren kan købes på volutz.com.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bliv fundet med mobilen i ødemarken

Apple aktiverer AI-søgefunktion hos alle brugere uden at spørge først

Slut med produktion af Apple Vision Pro

Samsung løfter sløret for Galaxy Ring 2 til kommende Galaxy Unpacked

EU vil tvinge Apple til at give Android adgang til AirDrop og AirPlay

Armbåndsur til astronørder

Samsung klar med fire nye Galaxy S-modeller i januar 2025

OnePlus på vej med endnu en topmodel

Android XR til virtuelle verdener

Nye Apple Intelligence-funktioner klar til iPhone

Googles december-opdatering frigivet

Reparere selv? Glem det!