TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Vi har prøvet iPad Air

Apples nye iPad kaldes ikke Air for ingenting. Den er meget lettere, men også markant hurtigere end forgængeren.

Af / 23/10/2013 - 00:02
Vi har prøvet iPad Air

iPad er verdens bedst sælgende tablet og har solgt 170 millioner eksemplarer på tre et halvt år. Tablet-computeren har næsten egenhændigt sendt netbook’en i graven, og efter Apple præsenterede den første iPad, er mange producenter fulgt i deres fodspor. Men Apple har formået at beholde markedspositionen som nummer 1 med en imponerende andel på 81 procent af forbrugerne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

iPad 3 og 4 gav os verdens skarpeste skærm på en tablet, men også et relativt tungt og tykt produkt. Ved siden af den meget slankere og 7,9 tynde iPad mini lignede iPad 3 og 4 med retina-skærm en tablet med et vægtproblem.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lettere, tyndere, hurtigere
Den nye generation hedder iPad Air for at forstærke budskabet om, at nu er iPad’en blevet lettere. En hel del lettere, faktisk. Vægten er faldet med næsten 200 gram til 469 gram. Versionen med 4G/LTE vejer 478 gram. Som man kan se på billedet herover, har Apple presset tykkelsen på en række komponenter ned, men den højopløste retina-skærm er forblevet, og det samme er formfaktoren og de ti timers batterilevetid.

Annonce

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det vil sige, iPad er blevet slankere – også set forfra. Rammen rundt om skærmen er blevet barberet med 43%, sådan at når man, som vi gjorde, løfter op i en iPad Air, så er den påfaldende let i forhold til den iPad, vi har med i tasken.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

At den også er blevet lidt smallere betyder, at den smyger sig ned i lommer, hvor den gamle ville have fyldt for meget.

Apple siger også, at den er meget hurtigere. Det må en kommende test vise, om vi kan verificere, men en lille demonstration med en motorcykel lavet i 3D på AutoCad viste, at iPad Air ikke havde noget problem med at zoome ind i wireframen eller at dreje objektet i alle retninger på skærmen uden hakken og pauser.

Nogle minutter med gaming fik heller ikke iPad Air til at tabe pusten, men Air bruger også Apples nye 64-bit A7 processor, som er i stand til at køre beregningstunge opgaver meget hurtigere. Særligt komplekse opgaver, som også er grafisk krævende.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Bagsiden er helt flad og har en mat struktur, som giver et bedre greb på iPad Air end mange andre tablets, man kan sammenligne med.

5 MP kamera
Kameraet med autofokus er på 5 MP med en bagbelyst billed-processor for bedre følsomhed og god lysstyrke på f2,4. Det betyder, at det skal være muligt at få en helt hæderlig billedkvalitet ud af iPad Air, når man bruger den til at fotografere.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der kommer også nye, magnetiske etuier til Air, som passer til Air, og de er tilgængelige samtidig med tablet’en fra den 1. november.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

iPad mini med bedre skærm
Senere i november lanceres også en nu udgave af iPad mini. Her er den vigtigste nyhed, at den endelig har fået retina-skærm. Det betyder, at den 7,9″ store skærm har langt højere opløsning og skarphed, hvilket vi også ved selvsyn kunne bekræfte.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *