Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Yamaha satser tungt

Vellydende forstærkere har altid vært en force hos Yamaha. Nu kommer de heftigste high-end produkter længe, i form af en integreret forstærker og en cd-afspiller med digitale indgange.

Skrevet af / 07/05/2013 - 12:44
Yamaha satser tungt

Første gang, vi hørte om Yamahas nye satsning på high-end, var under IFA-messen i Berlin sidste år. Da viste Yamaha en integreret prototype og en cd-afspiller i sværvægtsklassen.

Denne gang regner vi med en pris på omkring 4.000 euro for forstærkeren A-S3000 og 3.000 euro for cd-afspilleren CD-S3000.

Hvis ikke blandt de allermest kostbare i high-end sfæren, så i alt fald et godt stykke opad på alle måder for Yamaha.

Den integrerede forstærker er bygget omkring et balanceret kredsløbsdesign, med symmetriske kredse for hver kanal og har en tilpasset strømforsyning med massiv ringkernetrafo. Koblet til et arsenal af dyre kondensatorbatterier for rigelig med strømreserver. Alligevel er den ikke opgivet til mere end 120 w i 8 ohm, eller 200 w i 4 ohm, men her er det hurtige mosfet-transistorer og rigelig med strøm, som skal give forstærkeren den eksplosive dynamik, som ofte kendetegner muskuløse high-end forstærkere.

Yamaha-A-S3000

Den 24,6 kilo tunge forstærker har pladespillerindgang til både MM- og MC-pickup, balancerede lydindgange og er bygget på et solidt chassis dækket med kobber for afskærmning, og hviler på fire kraftige fødder. Som enten kan udstyres med pigge for bedre dæmpning eller filtfødder for placering på sart underlag.

Cd-afspilleren CD-S3000 er opbygget på et tilsvarende solidt chassis og vejer 19,2 kilo. Den spiller cd og sacd og har en speciallavet afspillemekanik, som skal holde vibrationer borte fra de bevægelige dele. Separate strømforsyninger og afskærmning af de digitale kredse skal holde støj og interferens væk.

Foruden balancerede analogudgange har den tre digitale lydindgange, USB, koaksial og optisk. Som alle ender i en moderne 32-bits digitalkonverter – ES9018 fra ESS Technology, som gør det muligt at bruge afspilleren som DAC for andre digitale lydkilder.

Yamaha-CD-S3000-bak

Hvis man benytter USB-indgangen og tilslutter en laptop, kan man downloade en egen driver, ASIO 2.0 Yamaha Steinberg USB, som også bruges i studiosammenhæng, og som skal give bedre lyd fra laptop´en, når den er tilsluttet via USB i cd-afspilleren.

Forstærkeren og cd-afspilleren skal være tilgængelig til sommer. Vi kommer selvfølgelig tilbage med en test inden så længe.

Yamaha-CD-S3000

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Billigere streaming fra Auralic

Ny og bedre forstærker fra Cambridge Audio

Goldmund effektforstærker: Men spørg ikke om prisen ...

En forstærker for drømmere

Vinyl sætter ny rekord

Komplet anlæg i retrostil

Pladespiller med plug and play

Nyt fra schweiziske Soulution

Rogers LS3/5A - klassikeren vi ikke glemmer

En klassiker vi ikke glemmer

Da hi-fi var en livsstil

Noget helt særligt til din pladesamling

0
Lyd & Billede
Scroll to Top