annonce
annonce
annonce
test:

TCL U75C7006

annonce

Storskærm med stil

Tilføj som favorit

Kinesiske TCL er tilbage med en prisgunstig storskærm, der klarer sig godt mod konkurrenterne.

Plus lbadvantages
TCL’s 75-tommer leverer god kontrast og ditto sortniveau plus overraskende god lyd. Android smart-platformen fungerer glimrende.
Minus lbdisadvantages
Skærmen har en noget ujævn lysfordeling og har ikke lige så nøjagtig farvegengivelse som de bedste.

TCL er endnu et relativt nyt og ukendt tv-mærke i Norden, men på verdensbasis er de næsten lige så store som Samsung og LG, med et stort tv-sortiment fra lavpris til high-end. Deres 75-tommer er i øjeblikket en af de billigere af slagsen på markedet.

U75C7006 har meget tilfælles med lillebror U55C7006, som vi testede med et godt resultat i 2017. Det har et flot design med børstet metal-finish og er betydelig slankere end Samsungs serie 6-model. TCL har også ofret lidt mere på lyden i form af en integreret mini-soundbar med højttalere fra JBL. Det kan vi lide!

Hvad der derimod trækker ned, er fødderne, som TCL har valgt at placere yderst i hver side. Dermed skal man have et meget bredt tv-møbel (mindst 170 cm) eller hænge tv’et på væggen.

Brugervenlighed og funktioner

U75C7006 anvender Android (version 7.0) som operativsystem og kan dermed tilbyde de mest udbredte apps, spil og tjenester, der er tilgængelige fra Google Play Store. Derudover har det indbygget Chromecast, som lader dig vise indhold fra mobilen direkte på storskærmen eller bruge telefonen som fjernbetjening til YouTube og andre apps.

TCL’s tv er hurtigt og behageligt i brug, selv om Android-systemet ikke altid virker lige så intuitivt som Samsungs Tizen-platform. TCL tilbyder også en dedikeret gaming-mode med forsinkelsen målt ned til 38 millisekunder.

Billedkvalitet

TCL anvender et kantbelyst LCD-panel af VA-typen med 10 bit udvidet farveområde og High Dynamic Range. Det kan også prale af software-baseret lokal dimming, som forbedrer kontrasten i lokale partier og giver en ganske mærkbar effekt.

Sammenlignet med Samsungs budgetmodel til omtrent samme pris er det tydeligt, at TCL har lidt mere krudt i kanonen, især hvad angår kontrast. Sortniveauet er dybere med flere detaljer i mørke scener, samtidig med at der er mere smæld i de lyse partier. Forskellen er ganske markant, når man ser de to skærme ved siden af hinanden. Sydkoreaneren blegner simpelthen lidt ved siden af kineseren.

Den ekstra lysstyrke har imidlertid nogle ulemper. Lysfordelingen er ikke lige så jævn over hele panelet og gav nogle clouding-tendenser på vores testeksemplar. Farvegengivelsen er ikke lige så præcis som hos Samsung, og den følger heller ikke gråtoneskalaen lige så nøjagtigt. Begge faktorer gør sig negativt bemærket, især når man skal se vintersport med skærmen dækket af hvidt.

TCL har dog lagt alt til rette for, at man kan kalibrere og finjustere fabriksindstillingerne for at få et mere neutralt resultat, men så må man hyre en professionel kalibrator – hvis man ikke selv har udstyret og ekspertisen.

Lydkvalitet

Lydgengivelsen fra TCL’s tv er klart bedre end gennemsnittet. Her spiller højttalerne direkte imod os og ikke ned i bordpladen! Det kan også høres på, at stemmegengivelsen er tydeligere og lettere at forstå. Diskant og mellemtone klinger friskt, men vi savner noget mere bas. Et soundbar med subwoofer er stadig at foretrække.

Konklusion

TCL U75C7006 kan skilte med god kontrast, hvilket er en klar fordel for dem, der ser mange film og serier. Det er i tæt konkurrence med Samsungs 75-tommer i 6-serien på mange områder – men taber lidt på farver og lysfordeling. Til gengæld har TCL væsentlig bedre lydgengivelse og er ikke så afhængigt af en ekstern soundbar. Android-operativsystemet er let at blive bekendt med, selv om det mangler lidt for at nå op på siden af Samsungs Tizen-brugerflade.

Det samlede indtryk er positivt, og U75C7006 er et prisgunstigt alternativ for dem, der gerne vil have en 75 tommers storskærm, uden at det koster en bondegård.

  • Størrelse/type: 75" 4K LED-LCD
  • Opløsning: 3840 x 2160 (4K Ultra HD)
  • Operativsystem: Android
  • Indgange: 3 x HDMI, 2 x USB
  • Udgange: Optisk digital lyd ud
  • HDR: HDR10

Pris: 39999 kr
Bedste pris på TCL U75C7006
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
    Seks 75” 4K storskærms-tv’er med HDR
    Også i denne test:
    Sony Bravia KD-75XE9405
    Eksplosiv kontrast
    Bravia 75XE9405 er et af Sonys største og bedste tv’er lige nu. Når vi ser bort fra 77 tommers OLED’en A1 til 150.000 kroner og 100 tommers flagskibet ZD9 til 500.000 (!), er det også et af de dyreste. Men i dette tilfælde får man, hvad man betaler for. Brugervenlighed og funktioner Sony har anvendt Googles Android-platform de seneste år. Tv’et starter hurtigt fra standby og lader dig zappe frem og tilbage mellem forskellige apps og almindelige tv-kanaler lige så hurtigt. Det trækker dog lidt ned, at der er så mange forskellige menuer at forholde sig til. Her har Sony…...
    Panasonic Viera TX-75EX780
    Flotte billeder
    Viera TX-75EX780 er p.t. Panasonics største LCD-tv, som kun overgås af den 2 tommer større OLED-model 77EZ1000. Det giver et solidt kvalitetsindtryk med en ramme i børstet stål og en kraftig fod i blankpoleret krom. Brugervenlighed og funktioner Panasonic anvender deres egenudviklede smart-tv-brugerflade My Home Screen. Menusystemet er flot og farverigt, og hvis man kender Panasonic i forvejen, vil man føle sig hjemme. Den traditionelle fjernbetjening har store og tydelige knapper til det meste. App-udvalget er langtfra lige så godt som hos Samsung, men inkluderer bl.a. Netflix og YouTube i nyeste version. Panasonic har også en rekordhurtig Gaming Mode til…...
    Samsung UE75MU8005
    Smart storskærm
    Samsung har et bredt udvalg af modeller med 75, 82 og endda 88 tommer i forskellige prisklasser. Et sted midtimellem finder vi UE75MU8005, som er en lidt billigere og enklere variant end flagskibene i Q-serien. Samsungs tv har et lækkert og gennemtænkt design. Med den centralt monterede fod er det relativt nemt at placere. Desuden kan kablerne trækkes skjult til en separat One Connect samleboks. Brugervenlighed og funktioner Samsungs Tizen-operativsystem er kendt som et af de hurtigste og mest brugervenlige på markedet. Apps og tilsluttede enheder ligger lettilgængelige i menulinjen, og det går meget hurtigt at skifte mellem de forskellige…...
    Philips 75PUS7101
    Mangler kontrast
    Philips har lanceret en række spændende tv’er de senere år, flere af dem med OLED-teknologi. 75PUS7101 er derimod en prisgunstig 75-tommer af LCD-typen. Det kan prale af 4K-opløsning, understøttelse af HDR og ikke mindst Ambilight. Philips’ tv er flot at se på med sin mørke metal-finish, men placeringen af fødderne virker ikke særlig gennemtænkt. De sidder helt ude i siderne og kræver et tv-møbel, der er lige så bredt som skærmen (168 cm). Brugervenlighed og funktioner Philips har sat deres lid til Android som brugerflade. Opstarten er hurtigt overstået, mens tv’et guider os igennem de vigtigste indstillinger. Enheder, du har…...
    Samsung UE75MU6175
    Mega-tv til mini-pris
    Samsung har et bredt udvalg af 75 tommers tv’er i deres portefølje, og blandt disse er UE75MU6175 et af de billigste. Det har et klassisk Samsung-design i børstet metal – som dog er plastic, når man ser nærmere efter. Selve chassiset er relativt tykt og gør, at tv’et rager lidt mere ud fra væggen end mange andre. Til gengæld betyder den V-formede fod, at skærmen kan stå på de fleste tv-møbler. Brugervenlighed og funktioner Alle moderne tv’er har brug for et godt operativsystem, og her står Samsung-skærmen stærkt. Den er udstyret med Tizen, som er Samsungs egen smart-platform. Brugerfladen er…...
    Har du noget at tilføje?
    Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

    Skriv et svar

    Læs også

    Sælg varer - eller bliv selv solgt!

    Sælg varer – eller bliv selv solgt!

    Er tiden kommet til at sælge nationalklenodiet Bang & Olufsen?Tilføj som favorit
    Panasonic TX-65GX800E

    Panasonic TX-65GX800E

    Panasonic GX800 imponerer med spektakulær billedkvalitet til en pris, der faktisk er til at betale.

    Tilføj som favorit
    Samsung: Vælg et 75 tommers TV, eller du vil fortryde det!

    Samsung: Vælg et 75 tommers TV, eller du vil fortryde det!

    Samsung slår et slag for de virkelig store TV-skærme i deres nye reklamevideo.Tilføj som favorit
    Sony KD-65AG9

    Sony KD-65AG9

    Sonys bedste OLED-TV imponerer med saftigt billede og fyldig lyd, men rammer lidt ved siden af på HDR-oplevelsen.

    Tilføj som favorit
    LG OLED65E9

    LG OLED65E9

    Knivskarpt billede, slankt design og fed lyd: LG sætter trumf på med E9, deres måske bedste OLED-TV til dato.

    Tilføj som favorit
    Panasonic går i Netflix-mode

    Panasonic går i Netflix-mode

    Panasonics kommende OLED-skærme vil understøtte Netflix Calibrated Mode.Tilføj som favorit
    Sony KD-85ZG9

    Sony KD-85ZG9

    Sonys første 8K-TV er simpelthen for vildt.

    Tilføj som favorit
    Samsung QE75Q950R QLED 8K

    Samsung QE75Q950R QLED 8K

    Med Samsungs opdaterede 8K-TV Q950R er du garanteret ultraskarpe billedoplevelser. Men det koster.

    Tilføj som favorit
    annonce
    Luk menu