Af størrelse er Sonos One næsten identisk med Play:1, men udseendet er blevet lidt mere anonymt, så den lettere kan smelte ind i indretningen. Knapperne på oversiden har måttet vige for touch-betjening til at starte og stoppe afspilningen og skrue op og ned for lydstyrken.
Installationen er som sædvanlig latterligt let. Man vælger at tilføje en ny højttaler i app’en, trykker på parringsknappen på bagsiden, og så dukker den op. Man kan parkoble to styk for at få et lille stereosæt. Eller bruge to som baghøjttalere i en lille hjemmebiograf sammen med Playbase eller Sonos Playbar, gerne med en Sub oveni.
Ligesom forgængeren Play:1 lyder One vanvittig godt i forhold til størrelsen. Vi har prøvelyttet til dem begge side om side. Ligesom storebror har den en åben og varm gengivelse, der gør, at det meste musik lyder behageligt. Selv ved relativt høj volumen. Måske lyder den endda lidt mere klart og fyldigt, omend der er ikke den store forskel.
På alle områder, hvor man kunne tænke sig en Play:1, kan Sonos One helt klart erstatte den.
Konklusion
Hvem kunne tænkes at købe en Sonos One, som den ser ud i dag? Alle dem, der har gået og luret på en Play:1, kan også vælge One, da den ikke er dyrere. Alle dem, der ved, at de gerne vil have en smart-højttaler, som lyder bedre end de tilsvarende fra Amazon og Google. Og alle dem, der gerne vil kunne spille musik via AirPlay 2 fra deres Apple-enheder.
For Sonos One er den eneste smart-højttaler hidtil, der rent faktisk lyder godt med musik.
Også i denne test:
Urbanears Baggen
Den store Bukke Bruse
Stor lyd fra en stor højttaler, som måske helst skal gemmes under bordet.
Urbanears Lotsen
Behagelig køkkenradio
En indretningsvenlig højttaler, der spiller tilpas højt, når man roder med noget andet.
Sonos Play:5 II
Stadig herre i huset
Sonos’ opdaterede store model virker moderne, og lyden har også fået et løft.
Samsung VL550
Flot men fesen
For en så stor og dyr højttaler er basgengivelsen overraskende svag.
Samsung VL350
Lille og lavmælt
En stilig højttaler, der er let at gemme af vejen, men lyden er også lidt undskyldende.
Marshall Woburn Multi-room
Stor og styg
Woburn er en højrøstet, ubarberet satan, men multirumsfunktionen halter betænkeligt.
Marshall Acton Multi-room
Lille, men sej
En cool lille køkkenhøjttaler, men multirumsoplevelsen trænger til en overhaling.
Harman Kardon Omni 50+
Rejselysten baskæmpe
Batteri og vejrbeskyttelse gør, at man kan tage den med sig, men dertil er formatet lige lovlig stort.
Harman Kardon Omni 10+
En brummende bold
Hvis bare lyden havde fået samme omfattende opgradering som streaming-understøttelsen.
Audio Pro Addon C10
Tordnende lyd i dagligstuen
Den største højttaler i Audio Pros multirumsserie spiller kraftfuldt og kontrolleret.
Audio Pro Addon C3
Fleksibel og stilfuld
Batteridrift gør, at Addon C3 rart nok kan bruges både inde og ude.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer