TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

test: Canon PowerShot G1 X Mark III

Seriøs rejsekompakt

Det lille Canon-kamera har egenskaber, som man normalt ikke forbinder med kompaktkameraer.

Af / 18/02/2018 - 21:08
Canon PowerShot G1 X Mark III

Lyd & Billede mener

  • God billedkvalitet, hurtig autofokus, billedstabilisering og glimrende ergonomi. Kvaliteten er i en klasse for sig.
  • Ingen 4K-video, lav batterikapacitet, begrænset lysstyrke og høj pris.

Mens de mindste kompaktkameraer er ved at blive fejet af banen af smartphones, holder én kameratype stand på markedet: Premium-kompakterne, dvs. kompaktkameraer med stor billedchip og dyr optik.

Tænk Sony, Panasonic, Ricoh og Canon, f.eks. Canons G-serie. En kameratype, som var blandt de første professionelle kompakter – små kameraer med en stor billedsensor og flot billedkvalitet. I hver fald sammenlignet med et lille Canon IXUS.

De var et godt alternativ til spejlreflekskameraer, og med lav vægt og kompakte mål var de glimrende rejsefæller.

Det er afgjort tilfældet for Canon PowerShot G1 X Mark III. Et kamera, der er mindre, end det ser ud til, men indeholder samme 24 megapixel billedsensor, som vi tidligere har testet i Canons spejlreflekskameraer. Hvilket vil sige upåklagelig billedkvalitet pakket ind i et meget rejsevenligt kamera.

Med indbygget OLED-søger, vipbar touch-skærm, blitzsko og 3x zoom har det ingen direkte konkurrenter. For i modsætning til 1 tommes billedsensoren i Sony RX100V og Panasonic Lumix TZ100 har Canon-kameraet en meget større sensor i APS-C-format.

Annonce
PowerShot G1 X Mark III Top Lens Out 29303
Canon-kameraet ligner et spejlreflekskamera, men er meget mindre. Men ikke mindre kompetent. (Foto: Canon)

Brugervenlighed

Fordelen ved størrelsen på Canons CMOS-billedchip er den større overflade, der fanger mere lys. Altså potentielt lidt bedre billedkvalitet, f.eks. på billeder i svagt lys.

Selv om kameraet er lille, passer det bedre i jakke- end bukselommen. Der er god plads til knapper og hjul, og det ligger rigtig godt i hånden. I høj grad takket være det gummierede greb og søgeren, der stikker ud på bagsiden.

Et indstillingshjul på fronten og en programmérbar ring omkring 24-72 mm zoomen hjælper på brugervenligheden. Hjulet foran kan bruges til at indstille blænde, man kan zoome med ringen, og to af knapperne på bagsiden kan programmeres til selvvalgte funktioner.

Man kan også vælge fokuspunkt og tage billeder med en finger på skærmen, som kan drejes 180 grader, når den ikke er i brug. Søgeren er ikke kæmpestor, men den er større end normalt for et kompaktkamera. Kamerahuset er desuden vejrbeskyttet og kan tåle regn.

Batterikapaciteten er ikke alverden – 200 billeder pr. opladning er lavt – men batteriet kan i det mindste oplades af en bærbar via USB.

PowerShot G1 X Mark III Back LCD Out 29302
Vridbar touch-skærm er faktisk vældig praktisk, både til stillbilleder og video-optagelse. (Foto: Canon)

Billedkvalitet

Som sædvanlig, havde jeg nær sagt, har Canon-kameraet kun 1080 HD-video. 4K-video er vist forbeholdt deres entusiast- og professionelle kameraer. Det har Canons Dual Pixel autofokus, som fokuserer hurtigt, præcist og stille. Men det er heller ikke noget actionkamera. Skudtakten falder fra 9 til 7 fps, når man vælger kontinuerlig autofokus.

Til allround-fotografering under de fleste lysforhold fungerer kameraet glimrende. Autofokus er ikke lige så hurtig i svagt lys, så af og til må man refokusere, men man behøver ikke at bekymre sig om billedkvaliteten. Som er meget bedre på Canon-kameraet end på de fleste kompaktkameraer, vi har testet.

I svagt lys er billederne op til ISO 3200 skarpe og detaljerige. Detaljeringen falder kraftigt fra ISO 6400, for her gør kornstøjen sin entré. Men billederne er fuldt anvendelige op til ISO 12.800, hvor støjen tager overhånd. Det er rigtig godt for et kamera af denne type.

Ydelsen fra det lille zoomobjektiv er også rigtig god. Selv om lysstyrken ikke er noget at prale af, er der ikke meget uskarphed i hjørnerne på 24 mm vidvinkel. Selv på f/2.8. Der er kun beskeden vignettering på vidvinkel, og skarpheden bevares på alle blænder under f/11, op til 72 mm tele. Her dukker der moderat kromatisk aberration op.

Med godt mættet og balanceret farvegengivelse – som vi forventer af Canon – er der ikke meget at udsætte på billedkvaliteten fra Canon-kameraet.

WP DC56 2 29305
Man kan også få et undervandshus til kameraet. (Foto: Canon)

Konklusion

Canon G1 X Mark III er ikke perfekt. Selv om billedkvaliteten er upåklagelig, er det ikke verdens hurtigste kamera. Især ikke i svagt lys. Zoomen er relativt kort og har kun moderat lysstyrke, og batterilevetiden er skuffende. 4K-video er der heller ikke, og Canon tager sig godt betalt.

Men for mange vil det kompakte kameras alsidighed som rejsekamera være attraktiv. Den praktiske vejrbeskyttelse, den gode ergonomi, touch-skærmen og den fine søger gør Canon-kameraet en fornøjelse at lege med.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD Tilbud - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Advantage Club
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Et enestående kamera

Giver flere skarpe billeder

Billedglæde i større format

Klassisk kamera til kreative

Kompetent letvægter

Den nye normal

Racerkameraet

Til Fuji-fotografer på fuglejagt

Navigerer med radar

Brandgodt budgetkamera

Neumann M 49 V: Fik sangstjerne til at genindspille

Yderst vellydende