De små objektiver, der følger med de fleste systemkameraer, er et godt værktøj at begynde sin fotohobby med. Men de har mange begrænsninger, og den optiske kvalitet er sjældent tillidsvækkende positiv.

Så hvad skal man vælge, når man har brug for mere end standardobjektivet? Svaret er, at det afhænger af, hvad man skal fotografere. Landskabs- og dyrefotografering stiller forskellige krav til objektivet. Det samme gør portrætfotografering og action.

Kort sagt findes der ikke ét objektiv, der er lige velegnet til alt. Så her følger en guide til de mest almindelige objektivtyper og en række begreber, som det er nyttigt at kende.

Faste brændvidder og zoom

Et kamera med zoom er for mange et oplagt valg. Med zoom kan man ændre billedvinklen på et øjeblik og gå fra landskabsbillede til portræt uden at skifte objektiv. Der findes korte zooms, lange zooms, vidvinkelzooms og telezooms. Alt efter hvad man skal bruge zoomen til.

Ulemperne ved en zoom er som regel størrelsen og vægten. Det er heller ikke almindeligt med ekstrem lysstyrke, hvilket reducerer anvendeligheden i dårligt lys. De virkelig lysstærke zooms med større blænder end f/2.8 koster meget mere og er endnu større og mere uhandy.

Objektiver med fast brændvidde kan være lette, kompakte og overkommelige. En 50 mm f/1.8 eller tilsvarende koster et par tusind kroner. Billedkvaliteten er ofte bedre på fast brændvidde. Bedre lysstyrke, bedre skarphed, mindre fortegning og mindre vignettering (lysstab i hjørnerne) gør fastoptik til manges førstevalg.

Brændvidder

En standardzoom dækker gerne fra 24 mm vidvinkel til 85 mm (kort) tele. En telezoom dækker fra 70 til 200 mm eller mere, f.eks. 100-400 mm, mens en vidvinkelzoom dækker brændvidderne 16-35 mm eller 14-28 mm.

En populær type er den såkaldte superzoom – et godt kompromis for dem, der vil have alt i ét objektiv. Den dækker typisk 18-200 mm, men har moderat lysstyrke og variabel ydelse.

Mens normalobjektivet typisk svarer til 35-50 mm, er en vidvinkel 28 mm eller lavere, men husk, at kortere brændvidder ofte giver mere fortegning og vignettering.

En 85-135 mm er perfekt til portrætter, fordi man både kan få smal skarphedsdybde og noget nær nul perspektivfortegning.

Alt over 200 mm er teleobjektiver, der trækker motivet tættere på. Praktisk til både sport, dyreliv og naturfotografering.

Specialobjektiver

Til helt specielle opgaver findes der helt specielle objektiver. Det mest kendte er måske makro-objektivet, hvis vigtigste egenskab er evnen til at komme ekstremt tæt på motivet.

Makro-objektiver bruges ikke bare til at forevige bier og blomster, men er fine til at fange små detaljer, ofte i naturen, hvor objektivet kan åbne en helt ny verden for fotografen. En nærgrænse ned til nogle få centimeter er almindeligt for et makro-objektiv.

Fisheye- eller fiskeøjeobjektiver har normalt 180 graders billedvinkel, og billederne bliver som regel cirkulære. Denne type objektiver bruges ofte af interiørfotografer, der retter linjerne op efterfølgende, og egner sig til spektakulære landskabsbilleder og kreative opgaver.

Den måske mest specielle kategori af specialobjektiver er tilt/shift-objektivet. Med det kan fotografen forskyde objektivet og vippe eller dreje det for at flytte fokusplanet i motivet. Et tilt/shift-objektiv (PC til Nikon) bruges til landskaber og arkitektur, og retter styrtende linjer op. Også kaldet perspektivkorrektion.