Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

test: Fujifilm XF 80 mm F2.8 R LM OIS WR Macro

Nyttig makrotele

Makro-objektiver behøver ikke at have begrænsninger. Se bare denne makrotele fra Fujifilm.

Skrevet af / 28/02/2018 - 11:44
Fujifilm XF 80 mm F2.8 R LM OIS WR Macro
Lasse Svendsen

Fujifilm er en slags dark horse i kameraindustrien. Det er måske ikke det første navn, man tænker på, når et nyt kamera står på ønskelisten. Men det er der ingen grund til. De er mere innovative end de fleste og har nærmest ikke lavet et middelmådigt – endsige dårligt – kamera.

Det samme kan siges om deres objektiver. De har udsendt det ene fremragende objektiv efter det andet, og langsomt, men sikkert udvidet udvalget til systemkameraerne i deres X-serie.

Med XF 80 mm f/2.8 har de også et makro-objektiv, der egner sig til meget mere end de allermindste motiver. Det relativt store objektiv har både vejrbeskyttelse og optisk billedstabilisering (fem EV-trin). Som mange XF-objektiver har det også blændering, og med en nærgrænse på 25 cm (kombineret med 120 mm billedvinkel) får man ægte 1:1 makro.

Det kan også bruges sammen med Fujifilms 1,4x og 2x telekonvertere og fokuserer hurtigt nok til, at det kan anvendes til andre ting end makro.

På et kamera som Fujifilm X-E3 virker objektivet lidt underligt proportioneret, men den store, gummierede fokusring giver et godt greb om kamera og objektiv.

Særlig skarpheden udmærker sig. På makro er den noget af det bedste, vi har testet. Der er som bekendt en tynd linje mellem uskarphed og skarphed ved makrofotografering, og det er bl.a. derfor, makrofotografer anvender Focus Stacking.

Objektivet er skarpt på alle blænder med praktisk taget nul fortegning. Der er nærmest ikke noget fald i skarpheden i hjørnerne på fuld blændeåbning og heller ingen synlig vignettering. Skarpheden er faldende på blænde f/16 og f/22, men det er, hvad man kan forvente af et objektiv med så smal billedvinkel. Kromatisk aberration findes ikke.

Selv autofokus er et lyspunkt her. Man forventer det måske ikke, men den er hurtigt nok til sport og action, og med den indbyggede billedstabilisering gør det objektivet velegnet til meget mere end makrofotografering.

Fujifilm XF 80 mm F2.8 R LM havde været perfekt med fokusskala og markeringer for skarphedsdybde. Billigt er det ikke, men så er der heller ikke andet at udsætte på den optiske ydelse end lidt for skarpe konturer på baggrunde.

Lyd & Billede mener

Superb skarphed og opløsning. Vejrbeskyttelse, billedstabilisering og hurtig autofokus. Ingen fokus- eller dybdeskala. Prisen.

Også i denne test:

Objektivguide

Sony FE 24-105 mm F4 G OSS

Superb rejsezoom til Sony

Hvis man kan give afkald på lidt lysstyrke, er det denne Sony-zoom, man skal have.

Stille, hurtig og skarp. Sonys bedste allround-zoom.
Vignettering på største blænde, “kun” blænde f/4.0.
Læs hele testen

Sony FE 100 mm F2.8 STF GM OSS

Specialobjektiv til portrætter

Hvis du vil have et andet udtryk på portrætterne, er dette objektiv til dig.

God, jævn skarphed, ingen fortegning og verdens blødeste bokeh.
Relativt lavt lysgennemslip, høj pris.
Læs hele testen

Nikon AF-S 105 mm F1.4E ED

Nikon-tele i en klasse for sig

Prisen er svær at sluge, men billedkvaliteten opvejer den til fulde.

Ekstrem skarphed og opløsning.
Stort, tungt og dyrt.
Læs hele testen

Olympus M.ZUIKO Digital ED 45 mm f/1.2 PRO

Ekstrem portrættele

Olympus’ lille 45 mm er et af de skarpeste og mest lysstærke objektiver, vi har testet.

Noget nær perfekt optisk ydelse. Kompakt, let og vejrbeskyttet.
Høj pris.
Læs hele testen

Fujifilm XF 23 mm F2 R WR

Fortræffelig Fuji-optik

Den lille 23 mm vidvinkel giver skarpe billeder under alle forhold.

Hurtig autofokus og superb skarphed. Kompakt, let og vejrbeskyttet.
Ingen fokusskala, trist modlysblænde samt vignettering på f/2.0.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Længe ventet opgradering

Kompakt og kompetent telezoom

Større instant-billeder

Flyvende dobbeltdækker

Kamera med kunstig intelligens

Giver baghjul til konkurrenterne

Full-frame kamera på budget

Fænomenalt anvendelig kameradrone

Et perfekt kompromis

Helt vild vidvinkel!

En ulv i fåreklæder

Nikons Z8 opfylder manges drømme

Scroll to Top