TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

test: Pioneer U-05

Tag hovedtelefonerne alvorligt

Pioneer U-05 er en meget habil hovedtelefonforstærker, der gør alt rigtigt og også fungerer fint som DAC og forforstærker.

Af / 18/02/2018 - 21:46
Pioneer U-05

Lyd & Billede mener

  • Lyden er neutral, og der er masser af kraft til at drive hvad som helst af hovedtelefoner. Mange tilslutningsmuligheder, også balancerede. Fungerer som DAC og forforstærker.
  • Pioneer U-05 har ikke det sidste at skulle have sagt, hvad opløsning helt i toppen angår.

Hvis du netop har købt nogle fede hovedtelefoner til hjemmebrug, så kan det ske, at du bliver lidt skuffet, når du plugger dem i stereoanlægget – bare for at finde ud af, at musikken lyder fladt og livløst. Det er ikke nødvendigvis hovedtelefonernes skyld, for jo højere du går op i kvalitet, jo større krav kan de stille til den elektronik, der driver dem. De mest hardcore hovedtelefoner har ofte både høj impedans og lav følsomhed, og kan derfor have gavn af en separat forstærker.

Pioneer U-05 er en hovedtelefonforstærker proppet med digitale muligheder. Den understøtter opløsninger helt op til 384 kHz for PCM-lydfiler på USB-indgangen, mens de mere specielle DSD-lydfiler understøttes op til 5,6 MHz.

Hvad angår hovedtelefontilslutninger, er der både 6,3 mm, balanceret firebens XLR og desuden to trebens XLR (hvis du skulle have sådan noget liggende). Desuden er U-05 en ganske habil DAC og forforstærker, og har endda balanceret XLR-udgang.

Lavopløst musik kan gøres højopløst (32 bit/384 kHz), mens Direct gengiver musiksignalet mere upåvirket.

Pioneer U 05 rear 29354
Ud over, hvad man har brug for af digitalindgange, er der også analogudgange, så Pioneer U-05 kan bruges som forforstærker og DAC. (Foto: Pioneer)

Lyden af Pioneer U-05

Efter at have brugt forstærkeren med et bredt udvalg af hovedtelefoner, såsom Pioneer SE-Master1, Beyerdynamic T 5 p G2 og Focal Utopia, og på det seneste også MrSpeakers Aeon Flow Closed og Klipsch Heritage HP-3, er indtrykket ganske klart.

Annonce

Det, der først og fremmest imponerer, er hvordan hovedtelefonernes egen klangsignatur forbliver intakt – alt, hvad U-05 gør, er at forstærke lyden. Den gør det med en imponerende stop/start-tid og bevarer kontrollen over selv store højttalermembraner.

Den lukkede version af MrSpeakers Aeon Flow lyder åbent og neutralt med en fin diskant. Pioneer får dette godt frem, bare en lille smule grovere helt i toppen end f.eks. Questyle CMA400i. På den anden side har Pioneer bedre kontrol nedad. Dels kan den spille højere, og dels – og endnu vigtigere – får den bassen bedre frem. Noget, Aeon kunne trænge til, for det ikke er den sejeste dreng i skolegården, hvad basrytmer angår.

U-05 får også det rå i Klipsch HP-3 frem. Det lyder sejt og heftigt, mens roen bevares i toppen. Og det er slet ikke sådan, at Pioneer mangler overtoner. “Twanget” fra en country-guitar kommer klart frem, sangstemmer er velplaceret i centrum, og alt lyder, som det skal.

Pioneer U 05 WEB 29355
(Foto: Pioneer)

Konklusion

Pioneer U-05 er en meget habil hovedtelefonforstærker. Den laver ingen fejl, men forstærker lyden, som den er. Uanset hovedtelefonerne lyder det, som det skal.

U-05 har ikke det sidste at skulle have sagt om opløsning i overtonerne, og hvis du vil have en varmere og mere fyldig klang, kan du kigge på Marantz HD DAC-1. Men hvis du vil have en neutral hovedtelefonforstærker, der også kan bruges som en ret god forforstærker, er Pioneer U-05 et rigtig godt valg og tæt på at være et fund til prisen.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Pi8: Den nye konge af trådløs lyd

Her er DALI’s bud på en hovedtelefon, du har råd til

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?