Vi har testet mange JBL-hovedtelefoner de senere år, bl.a. de fremragende Everest Elite 700. Det er imidlertid første gang, vi prøver et par med støjreduktion.
E65BTNC er blandt de mere stilfulde hovedtelefoner i testen, og de fås i tre forskellige farver. Byggekvaliteten virker god med metal, hvor det er nødvendigt, og en stofklædt hovedbøjle. De kan både foldes sammen og lægges fladt til transport, men man får intet etui med. Heller ingen adaptere.
Batteriet holder 15 timer i trådløs tilstand med støjreduktion, 24 timer trådløst uden støjreduktion og 30 timers med ledning og støjreduktion. De oplades som vanligt med Micro USB-kabel.
Ledningen har ingen kontrol/mikrofon, og alle knapper samt mikrofonen er placeret på den ene ørekop. Knapperne er ikke særlig store, og det kan være lidt svært at finde dem med fingeren, når man hurtigt skal pause musikken eller besvare et opkald.
Ørekopperne er ikke særlig store, hvilket kan give problemer, hvis man har store ører. På den anden side er de godt polstret med memory foam, der føles rart mod hovedet. Vi sætter også pris på den lille detalje, at Left og Right er tydeligt markeret inde i kopperne, så man ikke skal gætte sig frem.
Mindre godt er det, at bøjlen er dårligt polstret, men den presser ikke særlig hårdt mod hovedet. Derimod er der et vist tryk på ørekopperne, som kan blive generende på lange rejser.
Så længe man ikke forventer en neutral gengivelse, lyder de rigtig godt. Mellemtoneregisteret er varmt, og bassen lidt forstærket, hvilket er sådan, de fleste vil have det. Man får en god nærværsfølelse, og musikken lyder medrivende.
Støjreduktionen er så effektiv, som man kan forvente i prisklassen, og eliminerer det meste af generende lavfrekvente lyde. Den har dog en vis indvirkning på lydkvaliteten. Man får en lidt spids diskant, men det er til at leve med.
Konklusion
JBL er ikke kendt for støjreducerende hovedtelefoner, så at lykkes så godt med et par virkelig overkommelige af slagsen er imponerende.
E65BTNC hverken føles eller ser billige ud, og byggekvaliteten er god. De kan foldes helt sammen, men det virker lidt usselt, at man ikke får noget tilbehør med. Hvis man skal bruge dem på lange flyvninger, kan de også blive lidt ubekvemme i længden. Men lydkvaliteten er god, og støjreduktion er blandt de bedre i testen.
Også i denne test:
Urbanista New York
Prisbillige og praktiske
Letanvendelige hovedtelefoner med god lydkvalitet, men støjreduktionen er et kompromis.
Sennheiser HD 4.50 BTNC
Kvalitet til budgetpris
Sennheiser har skåret de rigtige ting fra og beholdt meget af det gode fra deres dyrere hovedtelefoner.
JVC HA-S90BN
Billige men middelmådige
Trods den lave pris findes der bedre alternativer, da JVC har flere ulemper end fordele.
Denon AH-GC20
Solide og kraftfulde
Med kraftige aluminiumbøjler og kompetent støjdæmpning er Denon en pålidelig rejsekammerat.
Audio-Technica ATH-ANC70
En umoderne skuffelse
Trods den lave pris kan denne ældre model ikke stå distancen mod de nye konkurrenter.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer