Svenska Urbanistas høretelefoner har tidligere klaret sig godt i vores tests, og deres Seattle Wireless vandt endda testen af billige trådløse hovedtelefoner for et halvt år siden. Deres første støjreducerende hovedtelefoner ligner disse i forvirrende grad.
Modellen New York har samme simple, renskurede stil, der slet ikke virker billig. Det er ganske vist plast, men overfladen minder mere om skridsikker gummi. Konstruktionen er simpel, men virker holdbar.
Der er et hængsel til at folde dem sammen, men de kan ikke lægges fladt. Det gør, at de fylder lidt mere i bagagen, men Urbanista giver os i det mindste en cool opbevaringspose i groft stof. Den har en yderlomme, hvor man kan opbevare den stofklædte ledning, ladekablet og flyadapteren.
Ørekopperne er polstret med memory foam og betrukket med proteinlæder, der føles rart mod ørerne. Men hovedbøjlen kunne godt have været bedre polstret end på Seattle, da man ofte har støjreducerende hovedtelefoner på længere end normalt.
På papiret ser det ud, som om New York har kortere batterilevetid end de andre, men det skyldes, at Urbanista ikke angiver tid for kablet brug med støjreduktion. Trådløst får man 16 timer med støjreduktion og 25 timer uden.
Bortset fra manglende NFC er betjeningen forbilledligt enkel med knapper til tænd og sluk på den ene ørekop og til styring af afspilningen på den anden. Det er også de eneste hovedtelefoner, der har en kontrol/mikrofon på ledningen.
Lyden minder om Seattles, men med en forbedret basgengivelse, der får dem til at lyde federe, uden at det bliver overdrevet. Ellers er lyden overraskende afbalanceret og detaljeret for budget-hovedtelefoner.
Støjreduktionen giver bassen mere kick, men påvirker ellers ikke musikken meget. Den fjerner det meste lavfrekvent støj, men lukker mere højfrekvent igennem, også på lav volumen. Gennemsnitlig støjreduktion i forhold til konkurrenterne.
Konklusion
Urbanista New York minder meget om Seattle Wireless, som vi roste som glimrende trådløse budget-hovedtelefoner. De har samme enkle, men solide konstruktion og en behagelig skridsikker belægning. Man får endda en lækker opbevaringspose med. De har de lettest forståelige knapper i testen og kræver ingen brugsanvisning. Men frem for alt er lyden lige så god.
Forskellen i forhold til den dyrere testvinder er, at støjreduktionen ikke er lige så effektiv.
Også i denne test:
Sennheiser HD 4.50 BTNC
Kvalitet til budgetpris
Sennheiser har skåret de rigtige ting fra og beholdt meget af det gode fra deres dyrere hovedtelefoner.
JVC HA-S90BN
Billige men middelmådige
Trods den lave pris findes der bedre alternativer, da JVC har flere ulemper end fordele.
JBL E65BTNC
Diskrete og vellydende
JBL kommer godt fra start og giver os et par flotte hovedtelefoner med god lyd og uden større mangler.
Denon AH-GC20
Solide og kraftfulde
Med kraftige aluminiumbøjler og kompetent støjdæmpning er Denon en pålidelig rejsekammerat.
Audio-Technica ATH-ANC70
En umoderne skuffelse
Trods den lave pris kan denne ældre model ikke stå distancen mod de nye konkurrenter.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer