LG SJ9 er en lækker afrundet soundbar, som til forveksling ligner den, der følger med deres papirtynde Wallpaper OLED-tv. Men hvor tv’ets soundbar elegant hejser to højttalere op, når den aktiveres, er højttalerne på toppen indfældet i soundbaren på SJ9. Det er Atmos-kanalerne, som sender lyd op i loftet og giver “lyd fra himlen”.
SJ9 har lige netop de nødvendige ind- og udgange med en hver af HDMI, optisk digital og 3,5 mm analog ind. HDMI-udgangen understøtter lydretur fra tv’et, så man kun behøver det ene kabel mellem de to. Den giver også Atmos-lyd på relevante titler på Netflix.
Opsætning og brugervenlighed
Soundbaren sluttes let til netværket via app’en Music Flow, og så er det bare at streame musik til den indbyggede Chromecast-modtager. Flere enheder kan parres i en trådløs multirumsopsætning.
Af en eller anden grund kunne vi ikke streame fra Tidal, selv om Chromecast officielt understøtter det. Spotify, Deezer og TuneIn internetradio gik derimod problemfrit.
Ellers er lydplanken nem i brug. Når du ikke skal streame til den, bruger du bare den lille fjernbetjening til at afspille lyd fra tv, Blu-ray, eller hvad det nu måtte være. Vær opmærksom på, at indgangsvælgeren hedder F (for Function).
Lydkvalitet
Film med Atmos-lydspor giver et rimeligt indtryk af lyd fra oven. I åbningssekvensen på Mad Max: Fury Road breder Max’ stemme sig over hele rummet, og en pigestemme svirrer omkring os. Der er dog ikke så meget lyd bagfra, og SJ9 kan slet ikke konkurrere med separate baghøjttalere.
Max’ stemme lyder fyldigt i den nedre mellemtone, hvilket giver et pænt stort indtryk. Opad i stemmeregisteret lyder det derimod lidt fladt og uldent, og subwooferen kunne godt runge endnu bedre i bunden. Men skru den op til 4, og det er okay.
Det er primært musik, der afslører svaghederne. For det første hænger subwooferen lidt bagefter. Ikke alene er den småslap, der er også en tidsforskydning mellem den og soundbaren. Det gør, at man hele tiden hører, hvor subwooferen er placeret. Hvis den står for langt fra soundbaren, lyder det mærkeligt.
Brug lydindstillingen Movie, også til musik i surround, for at få den bedste surround-effekt. Trondheimsolisternes Reflections giver i så fald et rimelig rumligt indtryk, og celloerne har god fylde. Der er ikke helt luft nok i violinerne; dertil mangler der noget opløsning i diskanten. Kontrabasserne lyder lidt svulstigt og har basområdet adskilt fra de sprøde anslag på strengene pga. af det nævnte problem med subwooferen.
Konklusion
LG SJ9 er en soundbar, som er let at installere og let at bruge. Den mangler nogle musiktjenester, f.eks. Tidal, og lydmæssigt er den ikke mere end okay. Her er den småslappe subwoofer den største synder.
Køb den, hvis du har et LG OLED-tv og absolut vil have Atmos-lyd fra Netflix. Den vil løfte lyden (også rent fysisk), men samtidig er det let at finde andre soundbars. der lyder bedre.
Også i denne test:
Sony HT-ST5000
Rigtig god lyd
Med et mere eksklusivt udseende og en nydeligt afstemt lydgengivelse er det svært ikke at forelske sig i Sony HT-ST5000.
Samsung HW-K960
Stadig kongen af soundbars
Jo mere konkurrence Samsung får, jo mere understreger de, at det med soundbars er noget, de virkelig kan. HW-K960 er klart bedst.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer