Vil du gerne have et stort billede i hjemmebiografen, men har ikke mulighed for at placere projektoren langt nok væk fra skærmen eller væggen, og vil du heller ikke have et gigantisk 80 tommers tv på væggen? Så er en nærfeltsprojektor – eller Ultra Short-Throw – en spændende løsning.

Ved hjælp af specialoptik med ekstrem projektionsvinkel kan en Ultra Short-Throw-projektor stå helt eller næsten helt ind til den væg, den skal projicere på, og stadig give et billede på 60 til 100 tommer. Afgjort stort nok til en heftig hjemmebio-oplevelse.

Fordele

Fordelene er indlysende. Først og fremmest behøver du ikke lang kabelføring fra videokilden til projektoren. Det er også langt lettere for folk, der kun skal have projektoren frem ved særlige lejligheder – bare placér den på et bord op mod en hvid væg og sæt den væk igen bagefter. Men okay, den prisklasse, vi befinder os i her, er nok mest for dem, der vil bruge den en hel del.

En anden vigtig fordel er: Enhver, der har set film med projektor, ved hvor irriterende det er, når nogen rejser sig fra sofaen og går ind foran projektoren og kaster en stor skygge på lærredet. Med en nærfeltsprojektor vil du aldrig komme til at blokere det projicerede billede.

Ulemper

Udfordringer er der flere af. For det første er der stor forskel på afstanden fra linsen til den nederste og den øverste del af billedet. Det betyder, at optikken må kompensere for dette, så fokus bliver korrekt over hele billedet. Men geometrien kan let blive forkert. En almindelig projektor ville give et trapezformet billede, hvis den projicerede nedefra og op på væggen. En nærfeltsprojektor skal have optik, der tager højde for dette.

Men optik, der kompenserer perfekt for den skrå projicering af billedet, er ikke nok. Den overflade, billedet vises på, skal også være helt plan. Enhver lille bule eller bølge vil give synlige forvrængninger. Det skyldes, at billedet projiceres i en så ekstrem vinkel, at den mindste ujævnhed i væggen bliver forstørret mange gange.

Det betyder, at du skal have en helt plan, hvid væg, gerne malet med lærredmaling. Hvis du bruger lærred, skal det være rammespændt eller en solid plade og ikke af træk-ned-typen, da sidstnævnte er for løst og ujævnt til denne type projektorer.

Tre projektorer

Oprindelig blev nærfeltsprojektorer lavet til installationsmarkedet, men vi kan se, at behovet også har meldt sig på hjemmefronten. Derfor er det nu muligt at få et udvalg af HD-projektorer til hjemmebrug. Vi har fundet tre stykker, som alle har Full HD-opløsning (1080p).

DLP

Optoma og BenQ levere hver sin DLP-projektor i den behagelige prisklasse omkring 10.000 kroner.

DLP har fordelen af at være næsten vedligeholdelsesfrit, fordi der ikke bruges farvefilter eller luftfilter. I stedet er det et farvehjul, som kører lynhurtigt rundt, der ved hjælp af mange spejle – en for hver eneste pixel – reflekterer én primærfarve (RGB) ad gangen.

Fordi det går så hurtigt, narres hjernen til at tro, at alle farver vises samtidig og ikke skiftevis; man bliver kun mindet om det indimellem, når pludselige farveglimt i rød, grøn og blå dukker op for så at forsvinde lige så hurtigt igen. Det sker især, når man bevæger blikket hen over hvide objekter mod sort baggrund. Hvid tekst på en mørk film kan være et mareridt for folk, der er følsomme over for den “regnbueeffekt”, som man får fra DLP.

LCD og laser

Epson har svaret for regnbuesarte øjne i form af LCD-projektoren EH-LS100. LCD gengiver alle primærfarver samtidig via et farvefilter og giver derfor ingen regnbue-effekt. Desuden har LCD den fordel, at hver farve har fuld lysstyrke, mens DLP-projektorer ofte har lavere intensitet i farverne i forhold til det hvide lys, fordi farvehjulet på DLP også har et hvidt segment for at få lysstyrken op. Derfor opleves LCD ofte som mere farvestrålende. LCD har til gengæld et luftfilter, der skal renses regelmæssigt og skiftes efter 2.000-3.000 timer.

Epson LS100 koster ca. det dobbelte af Optoma HD31UST og BenQ W1600UST, bl.a. fordi den anvender en avanceret og dyr laserdiode som lyskilde i stedet for en kviksølvlampe. Fordelen ved laser er, at det opfører sig yderst stabilt over tid, hvor en kviksølvlampe kan degradere ujævnt i farvespekteret og dermed give ukorrekt farvebalance efter længere tids drift.

Laser har desuden enormt lang levetid. Over 20.000 timer giver næsten tyve års brug, hvis du ser film tre timer om dagen – hver eneste dag. Til sammenligning giver en typisk kviksølvlampe 3.000-4.000 timer, altså tre-fire år ved lige så hyppig brug. En ny lampe koster dog “kun” et par tusind, så det er i sig selv ikke grund nok til at fordoble prisen. Epson-projektoren bør også være synligt bedre!