Xiaomi er et mærke, som mange forbinder med prisbillige mobiler og robotstøvsugere, men den kinesiske producent har også en række TV’er på programmet, inklusive den overkommelige P1-serie med Android TV. Ud over 43 tommers modellen, vi ser på her, fås de fra 32 og op til 55 tommer.
Xiaomi Mi TV P1
P1-modellen har et simpelt design med to små ben i plast, som skrues på fra undersiden. Har man lyst til at supplere med en soundbar, kan den sagtens passe ind mellem fødderne.
Mi TV P1 bruger Android 10, men Xiaomi har også udviklet deres egen brugerflade, Patchwall, som er lavet til at køre oven på Android. Denne tjeneste er imidlertid ikke tilgængelig i de nordiske lande endnu. Derfor opleves det stort set som andre Android-TV’er, med et enkelt og overskueligt menusystem.
TV’et reagerer tjept på kommandoer og indlæser apps hurtigt og effektivt. Fjernbetjeningen anvender Bluetooth, så man ikke behøver at pege den direkte mod TV’et. Det har også en indbygget mikrofon til Google Assistant-stemmestyring.
Billedkvalitet
Billedkvaliteten fra Mi TV P1 gør generelt et positivt indtryk. Her får man et TV med god lysstyrke, som egner sig godt til at se fjernsyn om dagen. Vi noterer os imidlertid, at skærmglasset er relativt blankt og derfor kan spejle omgivelserne (lamper, vinduer osv.), hvis man ikke dæmper dem.
Xiaomi-TV’et har god understøttelse af forskellige videoformater og kan bl.a. udnytte HDR-formatet Dolby Vision på indhold, der anvender det. Der er efterhånden rigtig mange film og serier på f.eks. Netflix og Disney+, som bruger dette format og sikrer en god gengivelse af HDR-effekterne.
Kontrasten fra Mi TV P1 er imidlertid mere middelmådig, hvilket gør, at nogle kontrastrige scener kan se lidt grå og udvaskede ud i forhold til testens bedste. F.eks. har både Samsung Q60A, TCL C725 og Sony X89J et klart bedre sortniveau, hvilket giver bedre dybde i de mørkeste scener – men disse modeller koster også mere, end man skal betale for Xiaomi.
Lydkvalitet
God klarhed i diskant og øvre mellemtone, men det er så også dét – nedad i bassen er Mi TV skuffende spagt i mælet. Stemmegengivelsen er forholdsvis klar, men også lidt tynd og mangler fylde og autoritet. Der er nærmest ingen bas. Lydeffekterne er lidt tamme og spidse, og musik lyder også tyndt. Her vil en soundbar være redningen.
Konklusion
Xiaomi tilbyder her et godt TV med de rigtige specifikationer til en gunstig pris. Billedkvaliteten er på ingen måde banebrydende, men der er god nok lysstyrke og kontrast til almindeligt TV-kiggeri. Lyden er relativt tynd. Den samlede brugeroplevelse er dog rigtig god og står ikke meget tilbage for de dyrere modeller i testen. Et godt køb!
Også i denne test:
Hisense A7GQ (43A7GQ)
Kinesisk udfordrer
Hisense A7GQ kan prale af en ny og spændende brugerflade, men billedoplevelsen er lidt bleg i forhold til de bedste.
LG NANO756 (43NANO756)
Mangler kontrast
LG NANO756 er et flot og brugervenligt TV, men billedkvaliteten lever ikke helt op til forventningerne.
Philips The One 43″ (43PUS8506/12)
Sætter kulør på tilværelsen
Glad for farver? Med dette TV får du Philips’ velkendte Ambilight-lys, som giver billedoplevelsen et ekstra pift.
Samsung Q60A (QE43Q60A)
Slankt og lækkert QLED-TV
Samsungs billigste QLED-model byder på slankt design, flot billedkvalitet og en letanvendelig brugerflade. Det er kun lyden, der skuffer lidt.
Sony X89J (KD-43X89J)
Godt til gaming
Sony X89J er en af de dyreste modeller i testen og udmærker sig med flere fikse funktioner. Alligevel skiller det sig ikke meget ud i forhold til de billigere udfordrere.
TCL C725 (43C725)
Godt til det meste
Med TCL C725 får du et flot billede og god lyd til en fornuftig pris.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer