Panasonic blev kåret som vinder, sidste gang vi testede projektorer. Dengang var der tale om deres PT-AE3000. Den er i mellemtiden blevet erstattet af PT-AE4000, og af forbedringer kan bl.a. nævnes forbedret kontrastniveau samt højere farveægthed.
Design
Er designet på din kommende projektor en vigtig faktor, bør du styre langt uden om Panasonics kasse eller i det mindste sørge for at montere den et sted, hvor den ikke kan ses. Køn er den ikke! Bedre står det til med fjernbetjeningen, som er en simpel lille plasticsag med få, men store knapper. De forskellige indgange er placeret i enden af projektoren, hvor der bl.a. er blevet plads til hele 3 HDMI 1.3-porte.
Brugervenlighed
Optikken på PT-AE4000 indstilles via to drejehjul på toppen, og desværre har vi igen at gøre med en projektor, der ikke så let tilpasses rummet. Projektoren skal helst stå lige for lærredet, og det er begrænset, hvor meget du kan skubbe billedet til siderne og op og ned. Med lidt besvær – og nogle tykke bøger – lykkedes det dog at få billedet op på lærredet.
Menuerne er typiske for Panasonic, hvilket vil sige kedelige og omfattende. Faktisk er der her så mange muligheder for at kalibrere, at du gør klogt i at have manualen ved hånden. Blæserne på fronten larmer en del, og der slipper meget varm luft ud fra siderne.
Billedkvalitet
Lige ud af kassen skuffer Panasonic fælt. Billedet er alt for lyst, og farverne håbløst overstyrede. Heldigvis tilbyder Panasonic væld af justeringsmuligheder, der kan skrue farver, kontrast og lysstyrke ned på et klædeligt niveau. Det er da en skam, at der skal så meget til, før billedet bliver bare nogenlunde behageligt at se på. Efter megen kalibrering kom vi dog frem til et tilfredsstillende om end noget blødt billede. Farverne var ikke længere så krasse at se på, og man forstår pludselig bedre, hvorfor forrige generation fik så megen ros. Sortniveauet var dog lidt svært at tøjle. Enten var det mere mørkegråt end sort, og skruede man så bare ned for lysstyrken, gik detaljerne i de mørke områder tabt.
Konklusion
Panasonic PT-AE4000 er en kasse med mange muligheder. Desværre kræver det en del at få det bedste ud af den, og du vil gøre klogt i at få en fagmand til at kalibrere den. Det giver desværre et hak i den gale retning på brugervenligheden, ligesom udseendet heller ikke ligefrem trækker opad.
Også i denne test:
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer