Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Sony VPL-HW15

Sony VPL-HW15

Skrevet af / 05/06/2011 - 19:09
Sony VPL-HW15
Peter Gotschalk

Sony VPL-HW15 erstatter den tidligere model HW10 og ligner på mange områder sin forgænger. Designet er stort set det samme, ligesom specifikationerne også langt hen ad vejen er identiske. Et punkt, hvor HW15 dog adskiller sig, er på kontrastniveauet, som er fordoblet i forhold til tidligere. Det skulle, på papiret, give sig udslag i et bedre sortniveau.

Design
VPL-HW15 er testens absolut største projektor og vil derfor, til trods for sit blankpolerede ydre, egne sig bedre i en dedikeret hjemmebiograf end som loftsmonteret hyggespreder i dagligstuen. Indgangene er placeret i bunden af den ene side, sammen med et lille kontrolpanel. Vi havde foretrukket, at den slags var placeret i bagenden, da det så ville være lettere at skjule kablerne. Fjernbetjeningen er desværre en klodset og grim sag.

Brugervenlighed
At justere billedet på HW15 var lidt af en udfordring. Det skyldes primært de begrænsede indstillingsmuligheder (lens shift) for optikken, der rettes til via to drejehjul på toppen af projektoren. Især den lodrette akse voldte problemer, hvorfor projektoren skulle hæves yderligere, end det havde været nødvendigt med testens første modeller. Da det var på plads, var det dog let at rode rundt i menuerne, som heldigvis er meget nemme og overskuelige. Som en sidebemærkning skal det nævnes, at projektoren er meget lang tid om at starte op fra kold.

Billedkvalitet
Sony benytter sin egen SXRD-teknologi, og sammen med det høje kontrastniveau giver det sig udslag i et meget lysstærkt og levende billede. På grund af den høje lysstyrke var den sorte dog knap så sort som på nogle af testens øvrige deltagere, ligesom farverne var en smule mere matte at se på. Resultatet er et blødt og knap så digitalt billede, hvilket især egner sig godt til film. En ting, HW15 dog var rigtig godt til, var håndtering af hurtige bevægelser, der ellers godt kunne have det med at flyde lidt sammen på mange af testens øvrige projektorer. Her bevarer Sony et skarpt billede hele vejen igennem.

Konklusion
Overordnet set er Sonys projektor er fornuftigt køb, idet den er utrolig nem at sætte sig ind i, ser godt ud og samtidig har et ganske flot billede. De snævre indstillings-muligheder trækker dog ned, ligesom de fysiske mål nok vil afskrække de fleste. Har man pladsen og har man ikke noget imod måske at skulle tilpasse rummet en smule, får man dog en meget kraftig projektor, der samtidig spiller godt med de øvrige produkter i Bravia-serien.

Også i denne test:

5 bioprojektorer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top