Bryston BDA-2 har en separat 32 bit DAC-chip fra AKM til hver kanal for at gøre støjgulvet forsvindende lavt. Strømforsyningen til de analoge og de digitale kredsløb er adskilt for at undgå interferens. Asynkron USB-konvertering sker med 24 bit/192 kHz opløsning. Som med næsten alle andre DAC’er kræver det ingen driver til Mac, mens Windows ikke nødvendigvis understøtter dette, og en medfølgende driver må installeres.

Man kan aktivere 24 bit/192 kHz op-sampling med en knap på fronten. BDA-2 kan styres med fjernbetjening, men der medfølger ikke en. BR-2 kan købes ved siden af for den nette sum af 5.000 kroner. Hvis man har en Logitech Harmony fjernbetjening, kan den dog programmeres til BDA-2.

Brugervenlighed
BDA-2 er meget simpel i brug. Tryk på knappen for den indgang, du ønsker, og både indgang og opløsning angives af en lysdiode på fronten. At mangle en fjernbetjening er ikke så irriterende, som det ville have været, hvis DAC’en havde haft variabel lydniveau-udgang. Den er nemlig låst, hvilket betyder, at BDA-2 kræver en forforstærker eller integreret forstærker.

Lydkvalitet
Uden op-sampling opleves lyden som en tand mere stram og taktfast, mens op-sampling gør den mere silkeagtig og “analog”. Efterhånden oplever jeg at få musikken mere ind under huden med op-sampling aktiveret.

Tori Amos’ “Flavor” fra orkesteralbummet Gold Dust lyder rigtig godt i 24 bit/96 kHz opløsning. Anslagene på flygelets midterste og lyse tangenter springer ubesværet af sted, mens strygerne udfylder det gigantiske lydbillede. Lyden af Toris stemme er så nærværende og nuanceret, at det føles, som om hun er fysisk til stede i rummet.

Når så omkvædet kommer, understreges det, at det er ikke noget almindeligt flygel. For sammen med paukerne hører man, hvordan de dybeste bastangenter spiller forsigtig med langt nede i dybet. Det er nemlig et Bösendorfer-flygel, som har en ekstra oktav i basområdet. Og da Tori har brugt sådan et i over 20 år, ved hun, hvordan hun skal udnytte de ekstra bastangenter. Brystons DAC får både nerven og detaljerne frem i denne sang.

Daft Punks “Lose Yourself to Dance” i 24 bit/88,2 kHz opløsning lyder super distinkt. Disco-guitaren har bid uden at blive plagsom, og der er virkelig tryk på de seje basrytmer. Når Pharrell Williams’ falset så kommer ind, er jeg solgt. Lydbilledet er uforskammet velordnet, og man kan uden besvær pille hver enkelt lydmæssig byggesten ud, for det er strålende adskilt.

Bryston BDA-2 ikke har helt den samme silkebløde diskantgengivelse som Auralic, så man får ikke den samme varme, når man spiller højt. Men sikke en energi og detaljerigdom!

Konklusion
Bryston BDA-2 har hele pakken: Et super opløst og velordnet lydbillede, der strækker sig fra bund til top med et overlegent detaljeniveau. Overtonerne kan blive lidt for friske med de forkerte højttalere, så vi anbefaler nogle, der er lidt varme i klangen.
BDA-2 har egentlig kun én ulempe, nemlig at den mangler volumenkontrol. Dermed kan den ikke bruges direkte med en effektforstærker eller et par aktive højttalere, men kræver en forforstærker. Hvis man også skal have fjernbetjeningen, bliver den samlede pris 30.000 kroner.

Også i denne test: