En solid base, hvor pladen er separeret fra rammen, som holder benene (såkaldt flydende base), sørger for minimal vibration i TDK’s tilfælde. At lydbølgen vises grafisk, er næppe et behov, men at pladespilleren har indbygget valgfrit RIAA-trin, er en fordel. Det samme kan USB-udgangen være, som gør, at pladesamlingen let kan rippes til pc’en.

TDK har en behagelig klangbalance, som får Ane Bruns stemme tydelig frem. Den er ikke lige så fyldig og varm som med Rega og Project, og Ane har ikke lige så meget luft i overtonerne. Efterklangen fra indspilningsrummet er ikke lige så stort. Alligevel giver TDK et godt hint om, hvad analog lyd kan tilføre af nerve til musikken.

“Dele alle ord og tanker” fra Hoff Ensembles Quiet Winter Night med Bjørn Johan Muri og Tomine Harket lyder fint, men der mangler lidt fut i percussion-slagene, og stemmerne adskilles ikke lige så godt som med Project og Rega. Meget kan gøres med en bedre pickup, men armen er heller ikke helt fast i leddene.

Også i denne test: