Af en firkantet klump metal at være er Sony’en forholdsvis elegant. Forpladen buer svagt indad, og displayet er anbragt som en lang, smal rude langs toppen af receiveren.
De 14 skruebøsninger til højtaler-udgangene på bagsiden er i halvgennemsigtig plastic. De ser lidt kække ud, men er lige så besværligt at spænde som alle andre. Der er alle de ind- og udgange, man med rimelighed kan forvente. Fire HDMI-indgange og en udgang. Masser af composite video ind til ældre videokilder og spillemaskiner. Der er to subwoofer-udgange, hvis du vil køre i stereo helt til bunden.
Der er ingen nettilslutning, men dog et USB-stik på fronten. I manualen nævnes en række af Sonys egne Walkman-modeller, og det understreges, at der ikke gives garanti for brugen af andre USB-enheder (og heller ingen garanti for de nævnte). Andetsteds kan man dog se, at iPods og iPhones tilsluttes samme sted. En almindelig USB-nøgle blev vraget, uanset hvad vi lagde på den.
Den automatiske kalibrering er simpel. Efter en kort nedtælling, hvor man kan komme ud af ”skudlinjen”, går det løs med testtoner, og efter ca. et minut melder receiveren, at alt er klar.
Over analogindgangen er lyden behagelig og uden knaster. Der er dybde i lydbilledet og detaljer, men ikke oceaner af nogen af delene. Måske det går bedre at gå den direkte vej og tilslutte cd-spilleren til en af de digitale indgange? Lad være med det! Selv sammenlignet med en ti år gammel cd-afspiller faldt Sony’ens digitalindgang pladask igennem. Lyden bliver et rodet, fladt tapet, uden dybde. Digitalindgangen er først og fremmest beregnet til at dekode filmlyd, hvilket den gør udmærket. Kun meget onde testere vil prøve den på cd’er.
Når man lægger en film på afspilleren, kommer Sony’en bedre til sin ret. Lyden er nydelig, og receiveren har energi nok til at spille en 40 kvadratmeters dagligstue op i fuld biografstyrke. Effekterne står pænt i højtalerne.
Sony’en er lidt kræsen med kildematerialet. Som den eneste i testen er der kun lyd i det bagerste to højtalere, når der er en film med 7.1-lyd på afspilleren. Det virker lidt underligt, da der ikke findes ret meget 7.1-materiale endnu.
Og så en løftet pegefinger: Sony hævder, at forstærkeren yder 140 watt pr. kanal i surround. Det er imponerende, da det det giver 980 watt i alt – og forstærkeren alligevel kun forbruger 240 watt fra lysnettet! Et realistisk bud er, at udgangseffekten ligger på under 20 watt pr. kanal, hvilket i øvrigt kan være i orden til hjemmebrug. De fleste i testen snyder på vægten, men Sony snyder mest!
Konklusion
Sony repræsenterer i denne test det pæne, sikre – og kedelige. Den lyder pænt og ordentligt, men må se sig distanceret af Yamaha, Denon og NAD på lydsiden. Forskellen er dog ikke stor, så hvis du falder for designet eller muligheden for at køre i stereo helt ned i subwooferen, er der ikke noget galt i at vælge den her.