TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: 5 sound docks

Musik version 2.0

Hvis du køber din musik online, så har du brug for en ordentlig sounddock, så du også kan lade de sprøde toner fylde din dagligstue. Vi har haft fem designerdocks til iPod og iPhone under luppen, og her får du vores bud på øjeblikkets fedeste lyd.

Af / 30/06/2011 - 19:43
5 sound docks

Den tid er forbi, hvor en stor musiksamling var lig hyldemeter efter hyldemeter fyldt med cd’er eller sågar vinylplader. Flere og flere mennesker køber musik online via tjenester som iTunes eller TDC Play, og det gør unægtelig musiksamlingen noget nemmere at opbevare.

Men når nu musikken ligger på din iPod eller Walkman, er du så dømt til at nøjes med at lytte til dine yndlingsnumre gennem høretelefoner eller bilens skrattende højtalere? Svaret er naturligvis nej, og det er her, markedets mange sounddocks kommer ind i billedet.

Langt de fleste sounddocks er udviklet til brug sammen med en iPod eller en iPhone, og ret beset er der blot tale om en højtaler med mulighed for docking. Når du så har tilsluttet sit iDevice til sounddocken, har du som regel mulighed for at navigere rundt i musikken på afspilleren direkte fra docken eller via en fjernbetjening, så du slipper for at stå og fedte med den berøringsfølsomme skærm.

Lad der ikke herske tvivl om, at sounddocks er noget af det mest populære ekstraudstyr til iPod og iPhone, og derfor er der rigtig mange af slagsen på markedet i dag. Af samme grund har vi ikke skyggen af en chance for at teste dem alle eller skabe et komplet overblik. Vi har derfor valgt at se bort fra de mere kendte producenter som Sony, Creative, Logitech osv. og i stedet fokusere på smallere, mere eksklusive eller unikke produkter.

Efter vores mening giver vi med denne test et bud på de fem lækreste sounddocks på markedet lige nu, og selv om ikke alle produkterne kan kalde sig testvindere, tør vi godt sige, at hvis du vælger et af de fem produkter i denne test, så er du ganske godt kørende.

Annonce

Klik dig videre i artiklen nederst for at komme til første produkt.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *