Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

test: JBL Everest 310

Bedre men ikke fejlfrie

Væsentlige forbedringer i forhold til forgængeren, men til gengæld er der kommet nye problemer.

Skrevet af / 17/11/2017 - 11:50
JBL Everest 310
Jonas Ekelund

Da vi testede sidste års Everest 300, kunne vi godt lide funktionerne og bærekomforten, men syntes, at de var lidt upraktiske, og at lyden var bombastisk. Nu prøver JBL igen og gør det meste rigtigt. Det begynder allerede ved udpakningen, hvor man glædes over et lækkert opbevaringsetui, der kan beskytte dem på rejser. Her er også plads til både ladekablet og det lydkabel, som man kan bruge for at spare på batteriet, eller når man ikke kan eller ikke vil køre trådløst.

En ting, vi ikke kunne lide ved forgængeren, var at de fyldte meget, idet man ikke kunne folde dem fladt. Det kan man nu, omend den måde, det er lavet på, kan være et svagt punkt i konstruktionen. Ellers virker de relativt velbyggede, men hvorfor skal de være så plasticagtige? JBL har bevaret kugleleddene ved ørekopperne, så de altid sidder i den rigtige vinkel, og der er mere polstring på bøjlen, så hovedtelefonerne sidder rigtig behageligt på hovedet.

(Foto: Producent)

Betjeningen har dog taget et skridt tilbage. Everest 310 har intet mindre end seks knapper, og de sidder alle på den ene ørekop. Det lægger i den grad op til, at man famler rundt og trykker på den forkerte knap.

En af knapperne hedder ShareMe, og med den kan man parkoble Everest med andre Bluetooth-hovedtelefoner af valgfrit mærke. En smart og sjov måde at dele sin musik med en ven på. Batterilevetiden er god, og det tager to timer at lade dem helt op med USB-kablet.

Den største forandring er dog på lyden. Væk er den svulstige buldren, og i stedet lyder Everest 310 klart og afbalanceret. De har en god åbenhed i akustiske stykker og tilpas med bas i elektronisk musik. Men måske lidt for lidt til basfanatikere – er de virkelig i familie med Everest 300?

Desværre har de også en baggrundssusen, som slår igennem i mere rolige stykker, og når man først har lagt mærke til den, er det svært ikke at blive irriteret.

Konklusion

Forgængeren Everest 300 kunne vi ikke lide. Heldigvis har JBL lyttet til kritikken og har taget fat på alle de vigtige problemer. Men det er to skridt frem og et tilbage.

De kan endelig foldes sammen, så de er lette at transportere, men hængslet virker skrøbeligt. De sidder mere behageligt, men hvorfor er de så plasticagtige? Tryk på en knap for at dele musikken, men det er svært at finde den rigtige knap. Lydkvaliteten er bedre end før, men til gengæld får man en forstyrrende baggrundssusen.

Lyd & Billede mener

Kan dele musikken med andre Bluetooth-hovedtelefoner. Behagelige at have på. Reelt forbedret lyd. Virker meget plasticagtige. For mange små knapper. Irriterende baggrundsstøj.

Også i denne test:

6 prisgunstige Bluetooth-hovedtelefoner

Jays u-Jays Wireless

Vellydende men upraktiske

Flotte kvalitetshørebøffer med rigtig god lyd, men også irritationsmomenter.

Glimrende kvalitetsfølelse. Lette at bruge. Virkelig god lydkvalitet til prisen.
Sidder lidt for hårdt på ørerne i længden. Fylder en del, da de ikke kan foldes sammen.
Læs hele testen

Jensen Stadium BT

Godt første forsøg

Jensens første trådløse hovedtelefoner er behagelige, men lyden bliver trættende i længden.

Behagelige takket være store ørekopper. Få, men gode funktioner. Varm og fyldig lyd.
Klodsede og plasticagtige. Påtrængende diskant, der giver lyttetræthed i det lange løb.
Læs hele testen

Marshall Mid Bluetooth

Rocklyd på mellemhånd

Marshall Mid har beholdt den seje læderjakke, men er blevet mildere indenunder.

Glimrende batterilevetid. Praktiske og nemme i brug. Duer nu til de fleste genrer.
Trykker mod ørerne. Vi savner den rå rocklyd.
Læs hele testen

Pioneer SE-MS7BT

Når detaljerne er vigtigst

Hvis du tror, at trådløse hovedtelefoner ikke får musikkens detaljer med, skal du høre SE-MS7BT!

Musikken præsenteres med klokkeren lyd og en imponerende tydelig diskant. Pioneer har satset på komfort.
Middelmådig batterilevetid. Nogle vil savne en lidt mere fyldig bas og en lidt mere afrundet diskant.
Læs hele testen

Sony WH-H800

Stor lyd til lavere pris

Efter en prissænkning er Sonys farverige og vellydende hovedtelefoner pludselig et kup.

Understøtter højopløst lyd både via ledning og trådløst. Glimrende, tiltalende lyd.
Sidder ikke sikkert nok til motion.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Scroll to Top