Når man siger “trådløse hørepropper”, er det kun få år siden, det var underforstået, at det faktisk betød med et kabel mellem venstre og højre høreprop. Men tiderne skifter, og nu behøver man ikke engang at nævne ordet “trådløse”, for at det tages for givet, at man taler om helt trådløse propper. Nu er det kun feinschmeckere, særlinge og hipstere, der gider bruge kabel.

Hvis vi ser bort fra den åbenlyse ulempe – nemlig at det er dobbelt så let at miste mindst én høreprop, som hvis de to var forbundet – så er der flere fordele.

For det første slipper man for en ledning, der gnider mod kroppen med dertilhørende lyde, som forplanter sig ind i ørerne. For det andet sidder forstærkerne direkte ved driverne (“højttaler-enhederne”), hvilket muliggør ekstremt hurtig start og stop af driverne. For det tredje behøver man ikke at bekymre sig om ledningsrod, når man tager propperne op af lommen.

Kortere batterilevetid, lavere lyd

Der er hovedsagelig to ulemper ved helt trådløse hørepropper. Batterilevetiden er ca. det halve af med semitrådløse, typisk omkring fem timer i propperne, men med et par ekstra omgange opladning fra etuiet (som har sit eget batteri og lader propperne op, når de er gemt væk).

Den anden ulempe er, at der er begrænset plads til en forstærker, som derfor skal være meget lille. Ofte kan helt trådløse hørepropper derfor ikke spille lige så højt som andre hørepropper på maksimum. Lydkvaliteten behøver ellers ikke være dårligere på helt trådløse hørepropper, men komprimeret Bluetooth-lyd vil aldrig være et perfekt udgangspunkt.

Premiumklassen

I denne test ser vi på hørepropper i premiumklassen omkring 1.500 kroner. Det er et lidt lavere niveau end topmodellerne fra f.eks. Bang & Olufsen, Sony og Sennheiser, men samtidig et godt stykke over de billigste modeller, der koster fra tusind kroner og ned. Kort sagt et fornuftigt prisniveau, hvis man er kræsen med lyd og funktionalitet.