TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: 6 par trådløse hørepropper

Hvem er den nye konge af hørepropland?

Skal du have nye hørepropper, så er det nu kun de helt trådløse, der gælder.

Af / 16/12/2020 - 14:50
6 par trådløse hørepropper

Når man siger “trådløse hørepropper”, er det kun få år siden, det var underforstået, at det faktisk betød med et kabel mellem venstre og højre høreprop. Men tiderne skifter, og nu behøver man ikke engang at nævne ordet “trådløse”, for at det tages for givet, at man taler om helt trådløse propper. Nu er det kun feinschmeckere, særlinge og hipstere, der gider bruge kabel.

Hvis vi ser bort fra den åbenlyse ulempe – nemlig at det er dobbelt så let at miste mindst én høreprop, som hvis de to var forbundet – så er der flere fordele.

For det første slipper man for en ledning, der gnider mod kroppen med dertilhørende lyde, som forplanter sig ind i ørerne. For det andet sidder forstærkerne direkte ved driverne (“højttaler-enhederne”), hvilket muliggør ekstremt hurtig start og stop af driverne. For det tredje behøver man ikke at bekymre sig om ledningsrod, når man tager propperne op af lommen.

True wireless ørepropper. Fra venstre til høyre: X by Kygo Xellence, Sony WF-SP800N, Bose QuietComfort Earbuds, Huawei Freebuds Pro, Sennheiser CX 400BT, Jabra Elite 85t. Foto: Geir Gråbein Nordby
Fra venstre mod højre: X by Kygo Xellence, Sony WF-SP800N, Bose QuietComfort Earbuds, Huawei Freebuds Pro, Sennheiser CX 400BT og Jabra Elite 85t. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Kortere batterilevetid, lavere lyd

Der er hovedsagelig to ulemper ved helt trådløse hørepropper. Batterilevetiden er ca. det halve af med semitrådløse, typisk omkring fem timer i propperne, men med et par ekstra omgange opladning fra etuiet (som har sit eget batteri og lader propperne op, når de er gemt væk).

Den anden ulempe er, at der er begrænset plads til en forstærker, som derfor skal være meget lille. Ofte kan helt trådløse hørepropper derfor ikke spille lige så højt som andre hørepropper på maksimum. Lydkvaliteten behøver ellers ikke være dårligere på helt trådløse hørepropper, men komprimeret Bluetooth-lyd vil aldrig være et perfekt udgangspunkt.

Annonce

Premiumklassen

I denne test ser vi på hørepropper i premiumklassen omkring 1.500 kroner. Det er et lidt lavere niveau end topmodellerne fra f.eks. Bang & Olufsen, Sony og Sennheiser, men samtidig et godt stykke over de billigste modeller, der koster fra tusind kroner og ned. Kort sagt et fornuftigt prisniveau, hvis man er kræsen med lyd og funktionalitet.

 

6 true wireless in ear EQ 1
Frekvenskurver for alle hørepropper i testen. Ingen af dem er neutrale, og mange deler den samme lydfilosofi. Det betyder ikke, at de lyder ens. Målt med miniDSP EARS målemikrofon og REW-software, og kompenseret for, hvad miniDSP mener opfattes så lineært som muligt.

Sennheiser CX 400BT

Ribbet favorit

Med CX 400BT har Sennheiser taget udgangspunkt i deres topmodel og fjernet alle unødvendige ekstrafunktioner for at sænke prisen.

Flot lyd og klar tale, god pasform og ditto brugervenlig. God spilletid.
Ingen støjreduktion eller forstærkning af omgivelseslyd. Ikke vandtætte.
Læs hele testen

Huawei Freebuds Pro

Klonernes angreb

Der er kommet så mange skamløse AirPods-kopier, at man ikke længere reagerer. Det her er nok den bedste.

Naturlig og fin lyd, støjreduktionen fungerer okay, og talekvaliteten er god. Kvalitetsindtryk i top!
Bassen kan blive lidt svulstig. Android-brugere kan justere EQ i app’en, men det er ikke tilgængeligt til iOS. Ikke vandtætte. Kort batterilevetid i propperne med støjreduktionen aktiveret.
Læs hele testen

Bose QuietComfort Earbuds

Lidt tamt fra Bose

Vi havde forventet meget mere.

Klasseledende støjreduktion. Trådløs opladning og vandtæthed.
Middelmådig lyd og skuffende talekvalitet.
Læs hele testen

Sony WF-SP800N

Sony-hørepropper til aktive brugere

Sony tilbyder et billigere og opdateret alternativ til deres lidt forældede flagskibsmodel.

Meget Sony-kvalitet for pengene. Kan tåle nogle knubs. Behagelig lydkvalitet.
Middelmådig talekvalitet, lidt lavt maksimumniveau, og hvorfor understøtter de ikke Sonys overlegne LDAC-codec?
Læs hele testen

Jabra Elite 85t

Lille luksusmodel med støjreduktion

Jabras største hørepropmodel hedder Elite 85t og er egentlig ret lille. Men den er fyldt med gode løsninger.

Glimrende variabel støjreduktion. Etuiet kan oplades trådløst.
Understøtter ikke aptX. Der findes andre hørepropper med mere opløsning i overtonerne.
Læs hele testen

X by Kygo Xellence

Kygos bedste hørepropper

Med premium-hørepropperne Xellence sigter X by Kygo højere og lykkes i det store og hele godt.

Heftig bas og medrivende lyd, godkendt støjreduktion og mulighed for at tilpasse lyden til sin egen hørelse.
Bassen kan være lidt i overkanten. For vores vedkommende blev det udjævnet efter en høretest i app’en, men det skabte nye problemer. Samtalelyden har forbedringspotentiale.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pi8: Den nye konge af trådløs lyd

Her er DALI’s bud på en hovedtelefon, du har råd til

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?