Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Olympus LS-100

Mange muligheder – men ikke de rette

Olympus’ optager prøver at være det hele på én gang, men snubler på målstregen.

Skrevet af / 03/09/2014 - 02:07
Olympus LS-100
John Alex Hvidlykke

Olympus er mest kendt som kameraproducent, men har faktisk flere PCM-optagere på programmet, hvoraf LS-100 er topmodellen. Som bl.a. byder på HD-optagelse, balancerede mikrofonindgange med XLR-stik og phantom-spænding samt muligheden for at lave multisporsoptagelser med lagkageteknik. Man kan dog højst optage to kanaler ad gangen. Enten via mikrofon/line-indgangene eller de to indbyggede mikrofoner, som er fast monteret i 90 graders Y-formation.

LS-100 virker solidt bygget. Kabinettet er af metal, og mikrofonerne er beskyttet af en blyantstyk “kofanger” af aluminium, som også beskytter den todelte knap for optagestyrke og volumenknappen.

Funktioner og betjening
Det er lækkert at tænde LS-100 og se den knivskarpe farveskærm lyse op. Men brugerfladen må være designet af en større komité. De mange funktioner præsenteres som en vandret rullemenu, hvor man bestandig skal vælge, om man vil bruge stemmeren eller metronomen, redigere multi-track eller optage. Der er ganske vist tre programmérbare funktionsknapper, men det er ikke muligt at lave en genvejsknap til at optage i et snuptag – og slet ikke i et bestemt format. Den slags skal vælges i sindrige undermenuer.
Til gengæld får man læst menuvalgene op i den indbyggede højttaler. Lige netop hvad man har allermindst brug for i en stille koncertsal, når man febrilsk fumler for at finde det menupunkt, der gør det muligt at få optagelsen startet.

Sådan lyder den
Ved direkte sammenligning har Olympus-optageren et lidt sløret lydbillede med en forstyrrende skarphed i nedre mellemtone. Der er ikke helt samme luft omkring instrumenterne som hos de bedste i testen. Bassen virker også noget ulden. Når det går hedt til, flyder tingene sammen.

Kritikken af lyden skal dog ses i det lys, at ALLE optagerne klarede opgaven godt. Også Olympus. Men ikke lige godt.
Til stille, ikke for komplekse optagelser af f.eks. stemmer gør Olympus det rigtig fint med god ambience. Hvis du er lydsamler, kan den være perfekt til opgaven.

Konklusion
Olympus er gået nye veje i brugerfladen og udvalget af funktioner for at gøre LS-100 til topmodel. Desværre er nogle af vejene blindgyder. Lyden kunne være bedre, og multi-tracking systemet fungerer ikke overbevisende. LS-100 er lækkert designet, men til prisen findes der bedre bud.

Lyd & Billede mener

Solidt bygget og med mange funktioner. Lækker farveskærm. Op til ottespors optagelse. Noget skarp og udetaljeret lyd. Mikrofonerne kan ikke drejes, menusystemet er omstændeligt, og den kan kun optage i to spor ad gangen.

Også i denne test:

6 PCM-recordere

Sony PCM-D100

High-end optagelse på farten

Ikke bare høj, men ultra høj opløsning med Sonys nye HD-optager.

Lyden er velopløst, åben og detaljeret. Og betjeningen er lige så gennemført lækker som den mekaniske udførelse.
Professionelle med egne mikrofoner vil undre sig over manglen på XLR-bøsninger med phantom-spænding. Ikke mindst når man tænker på den høje pris.
Læs hele testen

Roland R-26

Især til musikere og pladeproducere

Professionelle funktioner i solid indpakning. Roland R-26 kan optage med to mikrofonopstillinger på én gang.

En solid optager til især det professionelle marked. Fire mikrofoner, touch-skærm og bundsolid opbygning.
Du betaler for de mange funktioner, som ikke i sig selv forbedrer lydkvaliteten.
Læs hele testen

Zoom H6

Alsidig multi-optager med udvidelser

H6 er fleksibel ud over alle grænser og kan på et øjeblik bygges om efter behov.

God, naturlig lyd med masser af luft, optagelse i seks kanaler og et udvidelsessortiment, der slår alt.
Den er forholdsvis stor og tung, og har du ikke brug for optagelse i seks kanaler, så betaler du for mere, end du får.
Læs hele testen

Yamaha Pocketrak PR7

HD-optagelse i lommeformat

PR7 kan ligge i en skjortelomme, men lyden er i fuld størrelse.

Udmærket lyd, kompakt størrelse og en rørende lav pris gør PR7 til en perfekt begynderoptager eller til at have med på festival. Og den kører næsten to døgn på ét AA-batteri.
Hverken lyden eller funktionerne kan matche de langt dyrere alternativer. Men det ville heller ikke være rimeligt.
Læs hele testen

Tascam DR-40

Overskuelig arbejdshest med neutral lyd

Ingen vilde innovationer, men god lyd og logisk opbygning hos Tascam.

Solid kvalitet, neutral lyd og logisk betjening gør DR-40 til en god arbejdshest til en meget rimelig pris. Optagelse i fire kanaler er et plus.
Lyden er rigtig fin, men ikke testens bedste. Der er færre tekniske finesser end hos de dyrere konkurrenter.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Det enkleste er det bedste

Verdensklasse!

Scroll to Top