Det er vigtigt at understrege, at ASUS vitterlig har forestillet sig Fonepad som en erstatning for en rigtig smartphone. Man behøver bare at læse på firmaets hjemmeside, hvor de bl.a. skriver: “Fonepad er en tablet, der bevarer fleksibiliteten fra en smartphone, men som eliminerer behovet for at have to forskellige apparater.” Hertil må vi bare sige: Nej, ASUS, det gør Fonepad ikke! Nuvel, man kan løse den æstetiske og praktiske udfordring i at holde 7 tommers kæmpen op til øret ved i stedet at bruge et Bluetooth headset, men held og lykke med at finde et par normale jeans eller shorts, hvor Fonepad passer ned i bukselommen.
Skærmen er ikke noget at skrive hjem op. Den er nemlig ikke særlig lysstærk, heller ikke i “outdoor mode”, og selv det fremragende værktøj ASUS Splendid, som brugeren kan kalibrere skærmen meget præcist med, er ikke til megen hjælp.
Ydelsen er helt i bund. Med et Geekbench 3 resultat på 329 (single-core) og 441 point (multi-core) er Fonepad simpelthen alt for sløv og tung at danse med, og efter vores mening er det ikke noget, som muligheden for at udvide hukommelsen kan opveje. Retfærdigvis skal det siges, at Fonepad klarer sig en del bedre i Browsermark 2 testen, hvor den scorer 1.986 point.
Endnu et hak i tuden skal Fonepad have for en netværksdel, der ikke helt virker efter hensigten. Vi oplevede således gang på gang problemer med såkaldt hand-over mellem Wi-Fi og mobilt internet via 3G. Har man aktiveret Wi-Fi i Android, skal systemet fungere sådan, at tablet-computeren foretrækker Wi-Fi-netværket, hvis det er tilgængeligt, og når man så igen bevæger sig udenfor, genoprettes 3G-forbindelsen automatisk. Bare ikke med Fonepad, som konsekvent ikke kunne håndtere genoprettelsen af forbindelsen til det mobile internet. Det hjalp ikke engang at slukke og tænde for mobildata i indstillingerne. Kun efter en genstart af enheden kunne man igen få kontakt til 3G-netværket. Mildest talt irriterende!
Stor ros skal Fonepad til gengæld have for en fremragende lydkvalitet, som er drevet af ASUS’ egen SonicMaster-software. Og det endda uden B&O’s ICEpower-forstærker, som ellers sidder i mange af de ASUS-enheder, der er udstyret med SonicMaster. Kort og godt er det en fornøjelse at lytte til musik på Fonepad, som byder på kraft og dynamik samt masser af EQ-indstillinger, så brugeren selv kan skrue på lyden.
Konklusion
Men den gode lyd og muligheden for at udvide hukommelsen er også de eneste positive ting, vi kan komme i tanke om. Fonepad har problemer med netværksdelen, skærmen er under al kritik, og enheden yder simpelthen så langsomt, at man skal være væbnet med stor tålmodighed for at synes, det er morsomt.
Denne phablet er bare ikke særlig fantastisk, og vi må råde til, at man hiver lidt flere penge op af lommen og køber et af de andre produkter i denne test.
Også i denne test:
Sony Xperia Z Ultra
En kæmpe sejr for Sony
Testens største phablet er også den bedste. Og så er den sågar til at betale.
Samsung Galaxy Note 3
Bedst til produktivitet
Samsungs hybrid af tablet og mobil er den mest finpudsede og praktiske hidtil.
Nokia Lumia 1520
Fotografens yndling
Nokia Lumia 1520 kræver måske tilvænning, hvis man ikke kender Windows Phone platformen, men ellers er vi tæt på at have fundet testens bedste phablet.
LG G Flex
Buet teknisk opvisning
LG imponerer med ny teknologi, men G Flex er mere opsigtsvækkende end praktisk.
HTC One max
Alle gode gange tre
HTC One max er tredje inkarnation af det taiwanske firmas flagskibsmodel. Denne gang med både små og store forbedringer i forhold til originalen.