Sit design har HTC One max desværre tilfælles med HTC One mini og ikke den oprindelige HTC One, der kom med et unibody-kabinet fremstillet af ét stykke eloxeret aluminium. One max er også bygget i aluminium, men ligesom One mini har den en hvid plastickant som ramme, der fæstner forsiden til bagcoveret. Sidstnævnte kan tages af, da både SIM-kort og microSD-kort skal indsættes under coveret. Men selv om der dermed også i princippet er adgang til batteriet, kan det ikke skiftes ud. Vi er dog glade for muligheden for at udvide lagerpladsen, da One max kun kommer i to udgaver med henholdsvis 16 og 32 gigabyte lager.

På lydsiden begejstrer One max – trods de to eksterne stereohøjttalere, som HTC kalder BoomSound – ikke lige så meget som HTC One, og forklaringen er meget ligetil. Beats Audio, som leverede lydoptimerende software til HTC’s smartphones, har nemlig opsagt samarbejdet.

Ikke at HTC One max har dårlig lyd, men kvaliteten er ikke længere helt oppe og ringe. Bl.a. mangler den helt dybe bas, ligesom musikken ikke har samme power, og det er en skam. For det var en af de helt klare fordele ved HTC One, at den bød på markedets bedste mobillyd.

HTC One max må – ligesom One mini – også undvære optisk billedstabilisering (OIS), som var med til at gøre HTC One til markedets bedste kameratelefon. Ellers sidder der præcis det samme såkaldte UltraPixel-kamera i One max som i originalen, og billedkvaliteten er da også fremragende, selv om den manglende OIS-funktionalitet altså kan betyde rystede billeder, hvis man fotograferer objekter eller personer i bevægelse.

Som noget nyt er One max udstyret med fingeraftryksscanner. Den er ikke placeret på forsiden i forbindelse med hjemknappen som Apples Touch ID fingeraftrykslæser på iPhone 5S. I stedet sidder den på bagsiden af One max, og hvor Apples Touch ID blot kræver, at man lægger sin finger på fingeraftrykslæseren, så er man med HTC’s scanner nødt til at lade fingeren glide hen over sensoren.

Til gengæld kan man med HTC’s teknologi ikke blot bruge fingeraftrykket til at låse telefonen op, men også til at starte en bestemt app lige efter oplåsning. Vi synes godt om ideen med en fingeraftryksscanner, men desværre er teknologien langtfra så godt implementeret hos HTC som hos Apple. Mest fordi scanneren på One max sidder helt tåbeligt.

Konklusion
HTC One max er ikke helt så fed som den oprindelige HTC One. Bl.a. får designet os ikke op og ringe på samme måde. Fingeraftryksscanneren på bagsiden er en glimrende idé, som HTC forhåbentlig gennemfører bedre næste gang.

Selv om lyden ikke er helt på niveau på grund af fraværet af Beats Audio, er HTC One max stadig helt genial som medieafspiller – især hvis man vil se film og video, hvilket den flotte 5,9 tommer store skærm egner sig glimrende til. Både med og uden hovedtelefoner.

Også i denne test: