Det store slagnummer ved LG G Flex er den buede skærm. Og netop derfor ligger telefonen bedre i hånden end en flad telefon. Argumentet om, at det skulle være lettere at tale i den, køber vi til gengæld ikke rigtig, for selv om mikrofon og højttaler havner lidt tættere på ansigtet, er det ikke mange millimeter, det drejer sig om.

Med sådan en form kan man spørge sig selv, om den knækker, hvis man kommer til at sætte sig på den. Det gør den ikke, for telefonen er – som navnet antyder – fleksibel og fjedrer selv tilbage efter at være rettet helt ud.

En anden imponerende præstation, når det gælder holdbarheden, er den meget omtalte selvheling. Ridser fra f.eks. nøgler i lommen skulle forsvinde af sig selv fra bagsiden. Vores måske lidt for entusiastiske test afslørede, at man ikke skal ridse den alt for voldsomt, men det fungerer ganske godt ved små skader.

Sådan en stor skærm er som skabt til at se film på. Og det er det andet argument for den buede skærm: Den skulle give en bedre filmoplevelse. Men ligesom vi ikke synes, det gør den store forskel på fjernsyn, som ikke er absurd store, så vi ser heller ikke rigtig nogen idé med det på en håndholdt skærm. OLED-teknologien gør dog, at man får en lysstærk skærm med et fint sortniveau og livlige farver, hvilket gør telefonen god at se film og fotos på.

Skærmen er imidlertid lavopløst i forhold til dagens standard. 720p opløsning er fint på små skærme som f.eks. Sony Xperia Z1 Compact, men de fleste konkurrenter med en skærm på over 5 tommer har faktisk Full 1080p HD-opløsning. Den lave opløsning gør det svært at læse lille tekst på websider og ødelægger lidt pointen med en stor skærm.

Hvad kameraet angår, har LG været smarte og beholdt kameraet fra G2, som er den bedste kameratelefon, den sydkoreanske producent har lavet. Der er et par motivprogrammer plus funktioner som HDR, panorama, billede-i-billede med begge kameraer, hurtige billedserier og forskellige fotoeffekter. Der er også en praktisk funktion til selvportrætter, hvor en lampe fortæller, når der er fokuseret på dit ansigt.

Der er heller ikke sparet på lyden. LG G Flex kan prale af HD-lyd, dvs. den kan afspille musikfiler i 24 bit/192 kHz. Og håndtere ukomprimerede lydfiler. Det giver selvfølgelig bedre lyd med gode hovedtelefoner, men musikken fylder også mere. For at give en bedre filmoplevelse understøtter G Flex desuden Dolby Mobile.

Ligesom G2 har G Flex ingen knapper på forsiden eller på siderne; alt sidder på bagsiden. Vi synes stadig, det er en god idé, for det er dér, man har sine fingre. Afhængigt af hvad man laver, har knapperne forskellige funktioner, f.eks. at justere volumen eller tage billeder. For at vække mobilen banker man to gange med fingeren på skærmen.

Konklusion
Det er interessant, at LG har formået at lave en buet telefon, men vi kan ikke rigtig se pointen, bortset fra at den passer bedre i baglommen. Det giver dog håb om bøjelige telefoner i fremtiden.

LG G Flex er en lynhurtig phablet med et godt kamera og fremragende lyd. Men vi er skuffede over skærmopløsningen, telefonen er for stor, og den ser anonym ud. Til den høje pris forventer man en luksuriøs og praktisk smartphone snarere end bare en sjov gimmick.

Også i denne test: