Der var engang et smukt kongerige, som havde guld i pose og sæk, fordi man solgte en lækker smartphone ved navn iPhone til folk i alle de riger og lande, der havde råd til den slags. Kongerigets våbenskjold var et æble, og kongen af æbleriget var en egenrådig og besværlig mand, der hele tiden fik skøre ideer. En dag fik han den idé, at verdens folk måske kunne tænke sig en håndholdt tablet-computer, der så ud stort set ligesom den populære iPhone, den skulle bare være meget større. Den nye opfindelse kaldte han iPad, men ikke alle troede på kongens idé. Da han viste den frem på kongerigets traditionelle kræmmermarked, hvor skjalde og digtere fra hele verden kom til for at høre nyt om æblet, blev der grinet i hjørnerne, og nogen vovede endda at sige, at kongen vist slet ikke havde noget tøj på – selv om de fleste kunne se, at han var iklædt sin sædvanlige rullekravesweater – for hvad skulle man dog bruge sådan en forstørret smartphone til?
Er robottens tid kommet?
Sidenhen døde den gådefulde konge, men selv om han ikke levede lykkeligt til sine dages ende, fik han ret i, at verdens folk gerne ville have hans iPad. Og dem, der tidligere havde hvisket i krogene, synes nu pludselig også, at ideen med en tablet-computer var frygtelig god. Sådan én ville alle de andre konger også lave, bestemte de sig for, men da de ikke kunne dyrke æbler, baserede de i stedet deres produkter på en lille grøn robot, der enten smagte af honning eller flødeis.
Hvorhen vi i verden farer, kommer de fleste tablet-computere stadig fra æbleriget, men folk ændrer jo smag, og nu skal vi se, om det er på tide at smide æblet efter doktoren og i stedet lade den grønne robot vise vejen.
Vi tester
Archos 101 G9 2.099 kroner
Huawei MediaPad 2.799 kroner
iPad Fra 3.699 kroner
Samsung Galaxy Tab 2 10.0 2.999 kroner
Sony Tablet P 4.799 kroner
Toshiba AT200 3.995 kroner
Den nye iPad
iPad er kongen
Den nye iPad har den bedste skærm, vi har set på noget produkt. Nogensinde.
Samsung Galaxy Tab 2 10.1″
Smæk for skillingen
Skal man virkelig have noget for sine penge, så er det Samsung Galaxy Tab 2 10.1, der skal ned i indkøbskurven.
Toshiba AT200 10.1
Så bliv dog færdig!
Kritikere hævder, at Android-baserede tablet-computere ofte er præget af småfejl og virker ufærdige. Måske fordi de har prøvet Toshiba AT200?
Archos 101 G9
Deja-vu
Den absolut billigste tablet i denne test er ikke den dårligste. Langtfra.
Sony Tablet P
Identitetskrise?
Sony har lavet en tablet, der ikke er som de andre. Desværre er ideen nok bedre end resultatet.
Huawei MediaPad
Billig begyndermodel
Kinesiske Huawei vil tages alvorligt på linje med mærker som Samsung og Sony. Med MediaPad gør de et godt forsøg, men der er for mange skønhedsfejl.