Vi kan godt lide designet på LG’s lille højttaler. Den er ikke vulgær som visse konkurrenter, men ser heller ikke kedelig ud. Den trekantede form er mere interessant end et rundt rør og gør desuden, at den står mere sikkert på underlaget. Gummifødderne kunne dog have været større og burde sidde længere ude i hjørnerne.
Farvevalget er begrænset, og den fås kun i hvid. Bag en luge på bagsiden gemmer sig et USB-stik til at oplade højttaleren samt en 3,5 mm indgang, hvis man vil bruge ledning.
Vil man spille trådløst, så går det glat med en Android-telefon. Det er bare at lade NFC-punkterne røre hinanden, så ender man i Google Play og kan downloade den app, som efterfølgende opretter forbindelsen. Men hvor glat det end går, så kan man ikke meget andet med app’en end at justere volumen og vælge musik. Og det kan man jo også uden.
Hvis telefonen ringer, kan man bruge NP3530 som højttalertelefon ved at trykke på telefonknappen på den korte side.
Rart nok understøtter højttaleren aptX, der giver højere kvalitet på lydoverførslen. Og ja, man kan godt høre forskel, men desværre er lydkvaliteten ikke noget at råbe hurra for til at begynde med. Diskanten er okay, men bassen begynder hurtigt at brumme, hvis man spiller tung musik ved høj volumen. Og frem for alt er mellemtonen indelukket, så det lyder lidt dåseagtigt, uanset hvad man spiller.
Det er ganske vist bedre end en lommehøjttaler, men i forhold til konkurrenterne i denne test er det ikke nok.
Konklusion
Klistermærket med de mange logoer og standarder, der understøttes, lover godt. Og der hører en app til, som gør det nemt at komme i gang. Men så er morskaben også slut. App’en giver ingen indstillingsmuligheder, og når man begynder at spille musik, mister man hurtigt gejsten. Lyden er ganske enkelt ikke særlig spændende, og man skal passe på ikke at spille for højt.
Det er synd, for vi kan godt lide formatet og udseendet, og LG har stoppet teknologi ind i NP3530, der burde kunne give god lyd.
Også i denne test:
Sony SRS-X5
Elegance og power
Sony har lavet en vinder med et stilfuldt ydre, praktiske funktioner og imponerende lyd.
JBL Charge
Spilleglad opladning
Charge ordner ikke kun musikken på udflugten, den holder også mobiltelefonen opladet.
Jabra Solemate
Solidt fodaftryk
En robust og praktisk rejsekammerat, der giver anstændig lyd uden at fylde for meget.
Harman Kardon Esquire
Imponerende og stilfuld
En kvalitetshøjttaler i lækre materialer og med en lyd, der er lige så elegant som det ydre.
Cambridge Minx Go
Prisbillig vellyd
Fremragende lydkvalitet og god batteritid til en overkommelig pris gør Minx til en af vores favoritter.
Beats Pill 2.0
Smart men svagelig
Elegant design og smarte funktioner, men doktoren har vist udskrevet de forkerte piller.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer